Primula – den første forårsbebuder

Blandt de første forårsbebudere hører syrenprimula til den bedste "plantemedicin", man kan få. Syrenprimula, med det latinske navn Primula malacoides, hører, som navnet fortæller, til Primula slægten, og faktisk betyder Primula direkte oversat fra latin til dansk "den første".

Masser af farver
Syrenprimula er en ualmindelig sød, blomstrende stueplante med korte stængler, der løfter charmerende, etagedelte skærm af blomster over den forårsgrønne bladroset. En enkelt plante får blomster i massevis i hvide, røde, rosa og sart lilla nuancer afhængigt af sorten.

Egentlig fra Kina
Syrenprimula stammer oprindeligt fra Kina, men den har en lang karriere som stueplante i Europa bag sig. En fransk missionær fandt i 1908 planten som ukrudt i en rismark og syntes, den var så sød, at han bragte den med tilbage til Europa, hvor den hurtigt blev populær.

Stil den lyst og køligt
Som stueplante betragtet er syrenprimula nem at passe. Den holder af en lys placering, men ikke af direkte sol. Den må gerne tørre lidt ud mellem vandingerne, og den har det fint ved stuetemperatur, men holder endnu længere, hvis den placeres lidt køligere.

Fjern visne blomster
Det er en god ide at pille blomster, der begynder at visne, af skærmen, for det får planten til at sætte nye knopper, så du kan få glæde af den i flere måneder. Storblomstret kodriver, der hedder Primula vulgaris på latin, er en kendt og elsket stueplante, der er en nær slægtning til syrenprimula.

Mest læste artikler