Redningsaktion for Dahlia knolde

Lotte Bjarke har netop sat gang i en redningsauktion i håb om, at Dahlia-knoldene kan genbruges næste år. 

De sidste Dahlia blomster ser mildest talt lidt triste ud, som de står der i det grå, fugtige vejr og hænger med hovederne, mens de kæmper mod gråskimmelen. Og nu er der oven i købet både frostgrader og snevejr på vejrudsigterne. Derfor besluttede jeg for en gangs skyld at sætte ind med en redningsaktion i tide, så knoldene forhåbentlig kan genbruges næste år. Den Dahlia, der på forbløffende vis overvintrede i haven sidste vinter, får dog lov at blive i jorden.

Læs også: Overvintret Dahlia i blomst

Sådan redder du Dahlia knoldene

Processen er jo enkel. Et dybt spadestik omkring planten, så er det lige til at trække knoldene op og ryste så meget jord af som muligt. Så skal det meste af toppen klippes af, men det er smart, hvis knoldene og toppen fortsat hænger nogenlunde sammen. Ellers kan de blive en udfordring at holde styr på, hvad der er hvad, hvis man har flere forskellige sorter.

Læs også: Julerosen er tyvstartet

Jeg har heldigvis gemt papstykkerne fra poserne, jeg købte knoldene i, så de kan nu fungere som skilte på knoldene, der jo absolut ikke er til at skelne fra hinanden. Udfordringen i et nyere hus er at finde et godt sted at lægge knoldene til hvile vinteren over. Der skal være tørt men ikke for varmt, for knoldene skal hverken spire i utide eller rådne op. Jeg lægger dem i tør spagnum i gamle clementin kasser i værkstedet, der er matriklens køligste lokale, og holder øje med dem hen ad vejen, så knolde med tegn på råd kan blive smidt ud, før de smitter de andre.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler