Smukke nyheder til rosenhaven

Roserne brillierer netop nu, og deres duft er uforlignelig. En helt ny serie står i fuld blomst, klar til at pryde din have og krukker.

Robuste roser

Er du til roser – og er du nybegynder – er den nye serie et klart hit. Den er nemlig forædlet med fokus på robusthed. Det betyder, at du blot skal vælge dine favoritter, plante og vande dem – så klarer de selv resten.

Det bliver mere og mere popuIært at holde roser i krukker, og flere af de nye navne er
rigtig velegnede til det.

I serien kan du finde både klatreroser, buketroser, duftroser, bunddækkende roser
og romantiske roser, så her er noget for enhver smag. 

Tips til rosenpleje

1. Roser skal altid plantes i en god og veldrænet jord på et lyst og luftigt sted.

2. Jorden skal vandes godt igennem efter plantning, så rødderne kan få godt fat.

3. Giv roserne gødning fire gange i vækstsæsonen.

4. Beskær roserne i marts/april, når faren for nattefrost er ovre.

Den romantiske rose “I need You” kan plantes i krukker eller sættes i bede som smukt bunddække.

“From far Away” hedder denne dejlige duftrose. Den fås også i abrikos med rosa nuancer og kan gro i dine krukker.

Populær potterose. Rosen her kan stå på havebordet, spisebordet inde eller plantes i dine bede.

 

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler