Sådan får du en have, der kan overleve fremtidens vejr

Fremtidens klimaforandringer er ikke for sarte planter. Men hvilke vækster egner sig egentlig bedst til morgendagens vind og vejr? Her får du 6 råd til at få en stærk og robust have.

Hvorfor forberede din have på klimaforandringer?

Grundet klimaforandringer kan de danske haver forvente tørkeperioder afløst af ekstreme regnskyl og hyppige storme. Det er derfor en god ide at vælge nogle hårdføre vækster, når du fremover skal plante i din have.

1. Robuste planteslægter

En måde at forberede din have på fremtidens klimaforandringer er, at plante robuste planteslægter, der sikrer et langtidsholdbart staudebed. Disse fem robuste planteslægter breder sig nemt og findes i mange forskellige farver:

  • Alunrod
  • Dagliljer
  • Hosta
  • Løvefod
  • Storkenæb

2. Holdbare løgplanter

Er du fan af løgplanter, kan det være en ide at lægge holdbare løgplanter mellem ovenstående stauder i dit bed. Eksempler på løgplanter er:

  • Påskeliljer
  • Perlehyacint
  • Dortealiljer
  • Tulipaner

Derudover er botaniske tulipaner og høje apeldoorn tulipaner også gode forårsbebudere.

3. Vild blomstereng kræver ikke speciel næringsrig jord

En måde at gøre din have overlevelsesdygtig for fremtiden er at plante en vild blomstereng med en blanding af stauder, krydderurter og et-årige sommerblomster.

Fordelene ved at skabe en vild eng er, at denne ikke kræver nogen særligt næringsrig jord eller specielt meget vedligeholdende efter anlæggelse. Derudover kaster blomsterne selv frø sæson efter sæson, og stauderne breder sig ofte af sig selv.

4. Et levende hegn, der skaber læ

Det kan ligeledes være en ide at skabe dine egne levende hegn, der giver læ for vind og vej.

En af fordelene ved at fravælge den traditionelle hæk er nemlig, at det levende hegn passer sig selv og kun skal beskæres hvert 6.-7. år. Her er fire eksempler på buske, der er gode at plante:

  • Sargentsæble
  • Fjeldribs
  • Ligusterbusk
  • Surbær

5. Livskraftige bærbuske

Hvis du ønsker lidt volumen på væksten i din modstandsdygtige have, kan det være en god ide at gå efter buske, der kan klare rusk og blæst. Her er fem livskraftige bærbuske, der ikke bare giver smagfulde frugter, men også er hårdføre:

  • Paradisæblebusken
  • Bærmispel
  • Ribs
  • Solbær
  • Solstik (også kaldet jostabær)

6. Øvrige særligt hårdføre buske og træer

Sidst, men ikke mindst, er det relevant at nævne en række særligt livskraftige buske og træer, der i høj grad kan holde til fremtidens varsler om ekstreme regnskyl og hyppige storme:

  • Tuja
  • Dronningebusk
  • Uægte jasmin
  • Spirea
  • Sorten Greifsheim
  • Fyrretræer
  • Avnbøg
  • Almindelig bøg
  • Rododendron
Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler