Sådan opbevarer du dine dahlia om vinteren

Mange vælger at købe nye dahlia-knolde om foråret, fordi de nemt rådner under overvintringen. Men det er der absolut ingen grund til. Læs guiden her.

Dahlia knolde

Hvis du elsker dine georginer, så hold live i dem!

Dahlia – eller georginer som de også kaldes – er en af de smukkeste og mest varierede blomster i haven.

De bevarer blomsterpragten længe, men det er essentielt, at knoldene kommer op af jorden inden den første frost.

Man kan forlænge sæsonen med med tæpper, aviser eller lignende. Men de forholdsregler svarer lidt til at tisse i bukserne for at holde varmen – før eller siden er det for sent, og knoldene forgår i frostgraderne.

Rigtig mange havefolk synes, det er besværligt at opbevare knoldene om vinteren, fordi man ret nemt risikerer, at de går til og rådner. Derfor køber mange nye om foråret. Andre er dog blevet så glade for en sort eller farve, at de gerne vil gøre en ekstra indsats for at holde fast i de smukke blomster. Og så er det, at disse råd kommer ind i billedet.

Læs her, hvordan dine dahlia overvintrer trygt hos dig.

Dahlia-knolde.

5 vigtige opbevaringstips til Dahlia

1. Opgravning af dahlia-knolde

Knoldene skal som sagt op, inden frosten sætter ind. Husk, de skal ikke deles, så risikerer de at rådne – delingen skal vente til foråret.

Først skal knoldene tørre i solen og vinden, så lidt af jorden kan rystes af. Toppene klippes af ca. 10-15 cm fra knoldene.

Skyl derefter med vandslangen, og det er vigtigt at understrege, at du ikke må spule, det ødelægger planterne.

2. Mærkning af dahlia-knolde

Det er ligesom papkasser i kælderen – når du bærer dem op, tror du altid, du kan huske indholdet. Det kan du ikke. Og sådan er det også med dahlia-knolde. Husk derfor at mærke dem med sort, farve osv., gerne med en kraftig tusch, der ikke forsvinder, og måske oven i købet med lamineret kort.

Læs også: Kæmpe verbena: Sådan får du og bierne glæde af verbena

3. Tørring

er en meget vigtig del af processen. Hvis knoldene pakkes for hurtigt ned, og fugten ikke er helt væk, mugner og rådner de. Derfor – lad endelig knoldene ligge åbent i mindst en uge, til tørringen er helt fuldendt. Et godt tip er, at den resterende jord skal drysse, når du begynder pakningen.

4. Indpakningen

Indpakningen skal ske, når tørringen er helt på plads. I gamle dage brugte mange tørv, men vi har af gode grunde ikke adgang til tørvemoser mere, så avispapir er det allerbedste alternativ. Sand eller halm kan også bruges. Flamingokasser er en en virkelig god løsning, da de isolerer godt og ikke holder på fugt.

5. Opbevaringen af dahlia

Opbevaring af dahlia-knoldene skal foregå et tørt sted – og så køligt som muligt, gerne tæt på 5-10 grader. De bedste steder er i kold del af kælderen eller i et haveskur. Hvis der bliver mere end 15 grader i rummet, skal du ‘besøge’ georginerne oftere med vandforstøveren, i hvert fald hver måned – eller når de ser helt sprukne og indtørrede ud.

Kilde: Havefolket.com

Læs også: Opbevaring af frø – frø fra planter kan gemmes og bruges næste år

Læs også: Dahlia – få succes med georginer i haven

Mest læste artikler