Seks seje planter til børneværelset

Børnene syntes det er sejt, at have potteplanter på værelset. Planter, der vokser og forandrer sig, og som kan finde på at blomstre, når man mindst venter det. Men de skal også være rare at røre ved og sjove at se på. De være nemme at passe og kunne undvære vand i lang tid. Vi har fundet seks af slagsen.

Gaveidé

Hjertevoksblomst, “Sweetheart”, består af et læderagtigt, hjerteformet blad, der danner rødder ved basis. Man kan skrive sit navn på bladet og give planten til sin bedste veninde eller mormor.

Blød som en panda

Pandaplanten har tykke, saftige blade med lodne hår. Rør gerne ved pandaplanten, og brug den til at skabe fx ørkenlandskaber med.

Musehaler

Musehaleaks kaldes sådan, fordi dens bittesmå blomster sidder i oprette klaser som musehaler.

En blomstrende have

Alm. koraltop kan købes som miniplante, og den er én af de mest hårdføre stueplanter, der findes. Blomsterne fås i mange forskellige, stærke farver og kan bruges enkeltstående eller flere sammen som en blomstrende have. Du kan også bruge planten som træer i legebyen.

En vild, blød kaktus

Håret misteltenkaktus stikker ikke. De sølvfarvede hår, der dækker de lange skud, er bløde at røre ved. Brug den bløde kaktus til at skabe westernstemning med.

Søstjerner i vindueskarmen

Søstjernens tykke blade sidder i rosetter og er besat med hvide, vorteagtige udvækster, der får planten til at ligne en ægte søstjerne. Med den kan der skabes spændende strandstemning derhjemme.

Planterne er nøjsomme

Alle planter skal have lys, vand og gødning for at vokse. Men de seks seje er nøjsomme og behøver ikke meget vand. Se under “Find dine favoritter”, hvor ofte de skal vandes.

Vanding i en skål

Vand planterne ved at sætte potterne (med hul i bunden) ned i en skål med lunkent vand. Lad planterne stå i ti minutter i vandet, og lad overskydende vand dryppe af. Put lidt flydende gødning i vandingsvandet et par gange om foråret.

Find dine favoritter

  • Hjertevoksblomst, Hoya kerkil, kommer fra Thailand, kan placeres overalt. Anvendelse: Veninde/kæresteplante. Man kan skrive på bladet. Vandes månedligt.
  • Almindelig koraltop, Kalanchoë blossfeldiana, kommer fra Madagaskar, kan placeres overalt. Anvendelse: Kan forme blomstrende haver. Vandes hver 14. dag.
  • Pandaplante, Kalanchoë tomentosa, kommer fra Madagaskar, skal placeres på en lys plads. Blød at føle på. Vandes månedligt.
  • Håret misteltenkaktus, Rhipsalis pilocarpa, kommer fra Brasilien, kan placeres overalt. Anvendelse: Kan bruges til at hænge ting på. Vandes månedligt.
  • Musehalekaktus, Peperomia, kommer fra Amerika, skal placeres på en lys plads. Kan indgå i leg. Vandes månedligt.
  • Søstjerne, Haworthia, kommer fra det sydlige Afrika, kan placeres overalt, Anvendelse: Som levende, grøn søstjerne. Vandes hver 14. dag.


Af Dorte Nissen, 603

Mest læste artikler