Sensommerens seks smukkeste blomster

Forlæng sommeren ved at plante blomster, der kan blive ved med at give og give i sensommeren og helt ind i efteråret. Se de 6 smukkeste sensommerblomster her. Eller har du andre kandidater?

Blomster der forlænger sommeren

Sålænge der er blomster i haven, holdes der mental stand mod efteråret og de koldere tider. Sådan er der nok mange, der har det.

Hører du til dem, der gerne vil have, at sommerens blomsterflor skal blive ved til ud på efteråret, så er det en god idé, at det bliver afspejlet i din planteplan. Her er 6 blomster, der kan strække blomstersommeren ind i sensommeren og efteråret.

1. Roser – sensommerens konge

Roser, der blomstrer helt ud på efteråret.  
 Roser er perfekte til at holde stand mod efteråret  

Vælger du de rigtige roser, kan de blomstre fra sommer til vinter. Visse sorter blomstrer nærmest uden ophør. Andre som de remonterede roser holder pauser i blomstringen, men vender tilbage igen med fornyet kraft.

Succes med roser kommer du dog ikke sovende til. Roser kan være sårbare over for en bred vifte af rosensygdomme, og der skal gødes, skadedyrsbekæmpes og nippes igennem hele sæsonen. Belønningen er dog med de rette sorter powerblomstrende blomster, der ikke straks opgiver blomstringen, når nattefrosten sætter ind, som så mange andre blomsterarter ellers gør.

Læs mere om 6 forskellige typer af roser – blandt andet engelske roser, remonterede roser og klatreroser.

2. Høstanemone – efterårets høje staude

Høstanemone - sentblomsterende staude.  
Høstanemoner fotograferet i slutningen af juli måned ved Frederiksberg Hospital (Foto: Mikkel Hede).  

Høstanemonen er en hårdfør staude, der kan bliver op til 50-140 cm afhængig af plantearten. Høstanemoner er sentblomstrende. De springer først ud i juli måned, men nogle sorter blomsrer helt ind i oktober.

Læs mere om høstanemonen her

3. Purpursolhat – solsikkens søster

Rød solhat eller purpursolhat, der blomstrer i sensommeren.  
Purpursolhat (Echinacea purpurea)  

Purpursolhat er stjernen i mange blomsterbede med sin ranke og høje vækst og sine tungeformede blomsterblade. Planten er en del af solsikkefamlien (Helliantheae), hvilket man aner i det koniske blomsterhoved.

Rød solhat, som den også kaldes, kan blomstre fra juli og godt ind i september og oktober. Det første år blomstrer planten først i september måned. De næste år påbegyndes blomstringen i juli.

Læs mere om purpursolhat / solhat her

4. Syrisk rose – hverken syrisk eller rose

Syrisk rose blomster i august og september.  
Syriske roser – eller Hibiscus syriacus  

Den syriske Rose er faktisk ikke en rose. Den tilhører hibiscus-famlien. Den stammer heller ikke fra Syrien, som navnet ellers antyder, men fra Indien og Kina. 

Syrisk rose blomstrer allersmukkest i august og september måned. 

Læs mere om syrisk rose her

Haveredskaber

5. Dahlia eller Georginer – sensommerens pryd

Pink Dahlia - knoldblomster, der blomstrer i sensommeren og efteråret.  
Pink Dahlia 

Dahlia er en knoldvækst, som ikke er vinterhårdfør i Danmark. Derfor skal dens knolde graves op om efteråret, inden frosten sætter ind. Knoldene skal opbevares tørt og frostfrit. Dahlia blomstrer typisk fra august måned.

Dahlia og Georgine er i øvrigt nøjagtigt den samme plante. I Danmark bruges betegnelserne i flæng.   

Læs mere om knoldblomsten dahlia / georgine 

2. Kæmpevalmue

Kæmpevalmue. 
 Kæmpevalmue (papaver orientale) 

Valmuers blomstring er ofte flygtig. Man skal knapt røre ved dem, så ryger kronbladene af. De fleste valmuer blomstrer tidligt af, men kæmpevalmuen holder lidt længere end de øvrige. 

Læs mere om valmuer og kæmpevalmuen her

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler