Hornvioler kan plantes i krukker i det tidlige forår

Blandt de mere standhaftige blomster findes hornviolen, som gør den en af de nemmere at holde. Brug dem i din have, som et farverigt pust, og byd foråret velkommen.

Twitter Print

Hornviol ligner en sød udgave af stedmoderblomsten med et væld af små blomster og en højde på bare 15-20 cm.

Men sart er noget af det sidste, man kan sige om de spæde planter. De finder sig i lidt af hvert fra de lunefulde vejrguder.

Du kan derfor, i modsætning til de aller fleste sommerblomster, med sindsro fylde hornviolerne i krukker i det tidligste forår.

Hornvioler tåler lidt frost

Hornvioler tåler den snert af frost, der tager livet af mere ømskindede planter. Måske klapper de umiddelbart lidt sammen, men når temperaturen stiger på ny, retter de sig op. Bliver frosten hård, kan krukkerne flyttes lidt i ly eller dækkes med fiberdug, en sæk eller et gammelt tæppe i de kolde nattetimer.

Kendt kantplante

Det er ikke nogen ny idé at dyrke hornviol. Planterne har været brugt som kantplanter i flere hundrede år. Men i årtier har de småblomstrede hornvioler været trængt i baggrunden af den nære slægtning, stedmoderblomsten.

Findes i mange farver

Nu er hornviolen populær igen. De små, fine blomster passer til tidens havestil, der lægger vægt på naturlighed. Samtidig er der stærk fokus på blomsterfarver og farvesammensætninger. Få planteslægter følger i den grad med moden som hornviolerne. Der kommer stribevis af nye sorter hvert år, og du kan være ret sikker på, at udvalget følger med tiden, så du kan finde lige de farver, der passer til den aktuelle havedrøm.

Hornviolen er en staude

Den tidlige blomstring, hårdførheden og det enorme udvalg er tre gode grunde til at plante hornvioler i marts. Og når du skal bruge krukkerne til sommerblomster, er der ingen grund til at kassere hornviolerne. Plant dem i stedet i havens bede. Hvis du klipper planterne halvt tilbage, bliver de mere buskede og blomstrer snart villigt igen. Samtidig forøger du planternes overlevelseschance.

Fjern visne blomster

I blomstringsperioden er det en god idé at knibe visne blomster af efterhånden. Hornviolen er i princippet en staude, selv om den som regel dyrkes som enårig. Derfor kan du ofte være heldig, at den dukker op igen næste år.

Hornvioler er selvsående

Desuden sår planten flittigt sig selv, så der dukker med stor sandsynlighed søde overraskelser op rundt omkring i haven til næste år. De selvsåede planter kan falde ud på forskellig vis, så det er sjovt at se nye farvetoner og -kombinationer, da de er med tilat give haven særpræg.

Hornvioler er ikke krævende

Hornviol trives i både sol og let skygge og stiller ikke de store krav til jordtypen. De holder dog af næringsrig jord, så du skal ikke være for fedtet med gødningen.

Godt dræn er vigtigt

Hornviol bryder sig hverken om for våd eller for tør jord. Derfor er det vigtigt, at der er et godt dræn i krukken. Der skal være hul i selve krukken, og der skal være et drænlag af potteskår, lecanødder eller småsten nederst i krukken. Krukkerne vandes jævnligt.

Så dem selv

Du kan selv dyrke hornvioler fra frø. De planter, der skal blomstre næste forår, sås i juni-juli på friland i bakker eller potter med spiremuld. Er sommeren varm, må du ruste dig med tålmodighed. Frøene spirer dårligt ved temperaturer over 18-20 grader. Sidst på sommeren plantes de ud. Enten direkte på blivestedet eller i en plantebørnehave, hvor de kan stå klar til at flytte til havens krukker.

Indviklede familieforhold

Hornviol, Viola cornuta, hører til violfamilien ligesom 4-500 andre plantearter, der findes spredt ud over hele kloden. Cornuta betyder hornet og henviser til den lange nektarspore, der som et horn udgår fra det største af de fem kronblade.

Vokser vild i Pyrenæerne

Plantearten stammer fra Pyrenæerne, hvor den stadig vokser vildt, men det er sjældent den vilde art, der dyrkes i haven. De hornvioler, vi kender, er resultatet af et stort krydsningsarbejde, der er baggrunden fordet store udvalg af farver. Mange arter af violfamilien er avlet ind i de farvede sorter.

Twitter Print

Mest læste artikler