Snepryd – det blå tæppe, som smider frosten på porten

De små, optimistiske snepryd, Chionodoxa lucilia, dækker snart vinterens triste jord med et blåt tæppe. Læs mere om løgplanterne her.

Snepryd kommer fra Tyrkiets bjerge

Stor snepryd, Chionodoxa luciliae,er en Middelhavs-plante, som er drysset ud over bjergsiderne i blandt andet Vesttyrkiet.

Her vokser planterne naturligt i højbjerge, hvor der er koldt, og derfor har de fået tilnavnet snepryd – på engelsk Glory of Snow – blomsterne, der klæder sneen og varsler foråret.

Vi kender snepryd bedst i blåt, changerende fra lavendelblå til babyblå, og den art, som trives bedst i Danmark er ‘stor snepryd’, som dog stadig er en lillebitte blomst i forhold til andre løgplanter.

Snepryd er også smuk i hvid og lyserød

Snepryd er dog også smuk i lyserød og hvid, og det er flot at mikse de tre farver.
Chionodoxa luciliae er allersmukkest, når den får lov til at danne et tæppe, og den er flittig til at så sig selv.

I følge haveselskabet.dk  skal man lægge løgene med 8 centimeters afstand, hvis man ønsker et blomstertæppe. Snepryd elsker fuld sol eller halvskygge under småbuske.
De visner desværre ret hurtigt ned, så det gælder om at have andre løgplanter og grønne planter klar i geledderne, så haven ikke får bare pletter for hurtigt.

Til gengæld er den hurtige nedvisning en mulighed for at lade snepryd brede sig i græsplænen, hvor de står virkelig smukt i det tidlige forår og herefter kan klippes ned.

Mest læste artikler