Styr på slyngplanterne – sådan klatrer de

Slyngplanter bruger forskellige strategier til at klatre opad. De kan for eksempel bruge hæfteskiver, slyngtråde eller torne. Lær at kende forskel på de forskellige typer af klatreplanter, så du kan hjælpe dem på vej på den rigtige måde. 

Hvad er slyngplanter?

Slyngplanter er fra naturens hånd skovbundsplanter, der på deres naturlige voksested kryber hen ad jorden, indtil de finder et træ, de kan kravle til vejrs i. Giver du dem mulighed for at søge opad, fylder de næsten ingenting ved jorden.

Forskellige behov for hjælp hos slyngplanter

Der kan være mange grunde til at plante slyngplanter. Måske du vil lave en væg ved terrassen eller skjule en grim mur. Men det er altid en god idé at overveje sit plantevalg, før du køber. 
Slyngplanterne benytter sig nemlig af vidt forskellige metoder, når de klatrer til vejrs. Nogle er så selvhjulpne, at det næsten kan blive for meget. Andre har brug for opbinding eller klatrestativer. Sørg for, at et evt. stativ sættes, samtidig med at du planter slyngplanten.

Klatrer ved hjælp af klatreskiver

De mest selvhjulpne klatreplanter har udviklet særlige klatrerødder eller hæfteskiver. De kan hæfte sig direkte på en mur og kravle lodret op. Det gælder fx vedbend og rådhusvin. Den eksotiske trompetkrone, der kræver lune og beskyttede forhold, kravler også ved hjælp af klatrerødder, men de er mindre, så den skal evt. bindes op.

Slyngtråde eller klatreblade

De næste grupper af slyngplanter, behøver almindeligvis lidt mere hjælp. De klatrer som fx klematis og flerårig ærteblomst ved hjælp af slyngtråde eller klatreblade, der griber fat om mindre strukturer. For dem er der ikke noget at få fat i på en lodret væg. Men hvis du tilbyder dem fx et espalier med tynde tråde eller bare lader dem bruge havens træer og buske, går det hurtigt til vejrs.

Opbinding efter behov

En tredje gruppe med fx blåregn og humle, har stængler, der slynger sig omkring lodrette strukturer som hegnspæle og stolper. Især i starten har de brug for hjælp og skal bindes op.

Blåregn slynger sig gerne om ret kraftige strukturer. Fx dur hønsenet ikke til noget her, for det kan risikere at strangulere planten.

Kaprifolie og kamæleon-busk er andre slyngplanter, der søger opad. Men de er mindre effektive og kræver faktisk opbinding i begyndelsen. Senere slynger stænglerne sig ind i hinanden, så de ikke har problemer med at holde sig selv oppe.

Slyngroser og blåbær – klatring med torne

I den sidste gruppe er slyngroserne og brombær. De klatrer opad ved hjælp af torne, der hager sig fast. Den teknik betyder, at de ikke er meget bevendt på en pergola eller et espalier, med mindre de bindes op.

Lilla væg

Med slyngplanter kan du tapetsere havens lodrette flader, eller du kan lægge et smukt loft over haverummet.

Blød snor

Brug bøjelig snor, når du binder op, og lav løse løkker, så der er plads til at vokse uden, at planten bliver kvalt.

Kend din klatreplante

  • Hæfterødder/-skiver:  Vedbend, rådhusvin, klatrehortensia, klatre-vildvin og trompetblomst.
  • Slyngende stængler: Blåregn, kaprifolie, humle, kamæleonbusk og tobaks-pibeplante.
  • Slyngtråde/ klatreblade: Klematis, flerårig ærteblomst
  • Tornede stængler: Slyng-rose og brombær.

Kend din slyngplante

Planter med hæfterødder/-skiver:

Vedbend, Hedera helix, rådhusvin, Parthenocissus tricuspidata, klatrehortensia, Hydrangea anomala subsp. Petiolaris, klatrevildvin, Parthenocissus quinquefolia,
trompetblomst, Campsis radicans.

Planter med slyngtråde/ klatreblade:

Klematis, Clematis, flerårig ærteblomst, Lathyrus latifolius, 
Vin, Vitis vinifera.

Planter med slyngende stængler:

Blåregn, Wisteria sinensis, kaprifolie, Lonicera caprifolium, 
Humle, Humulus lupulus, kamæleonbusk, Actinidia kolomikta, tobakspibeplante, Aristolochia macrophylla.

Planter med tornede stængler: 

Slyngrose, Rosa, Brombær, Rubus fruticosus.
Læs også: Klatreplanter og slyngplanter – de 10 bedste til pergolaen og den overdækkede terrasse
Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler