Tyvstart på akelejesæsonen

Akelejen står med friske skud i jordoverfladen. Akelejen er ganske særlig - der findes et hav af variationer og fantastiske farvekombinationer. 

Fine friske skud

Havens mange akelejer, Aquilegia, står med fine friske skud i jordoverfladen, og det er svært at lade være med at trække i dem for at få dem til at blomstre i en fart. Heldigvis kan man snyde lidt, for det er muligt at få akelejer i blomst i butikkerne allerede nu. De er super søde krukkeplanter sammen med andre forårsblomster i bløde gule og teglrøde nuancer. Selv Skimmia’en fra jul får nyt liv i sådan en forårsgruppering, der har fået tildelt det luneste hjørne af terrassen.

Akelejen er og bliver en yndlingsplante med de tidlige og helt særlige blomster, der ikke kan forveksles med nogen andre. Der findes et hav af variationer og fantastiske farvekombinationer, men den todelte blomst med en indre og en ydre krans af kronblade og lange sporer, der giver ekstra elegance, går man ikke fejl af.

Giv akelejen de bedste forhold

Her i haven er der rigtig mange akelejer, for hvert forår bliver der plantet akelejer i krukkerne, og de bliver siden plantet ud i haven, når sommerblomsterne kræver deres plads. Desuden er akelejer rigtig gode til at så sig selv, så de gratis planter dukker op alle vegne og må luges eller flyttes der, hvor det er knapt så belejligt. Men de fleste får nu lov at stå.

Nyd havens akelejer her.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler