Tyvstart til dahlia’erne

Lotte Bjarke har givet sine dahlia knolde mulighed for at tyvstarte sæsonen ved at lave dem overvintre. Lær, hvordan du får dahlia til at overvintre med succes.

I supermarkedet virker stativerne med dahlia knolde nærmest som en magnet. Det fik mig til at huske, at jeg gravede de smukkeste af sidste års dahlia’er op, da det begyndte at blive koldt, for at prøve at overvintre dem til genbrug.

Overvintring af dahlia knolde

Siden har de stået glemt i det kølige værksted i en kasse med tør sphagnum og passet sig selv. Savsmuldet på overfladen skyldes alene opholdet i værkstedet.

Nu kom kassen så frem i lyset, og knoldene blev tjekket.

Til min store glæde ser de absolut fine og livskraftige ud. Så i stedet for at købe nye, er jeg gået i gang med at forspire de gamle knolde, som jeg også ville have gjort, hvis jeg havde investeret.

Forspring af dahlia

Dahlia tåler jo absolut ikke frost, så det er for tidligt at lægge knoldene i havejorden. Men med en forspiring inden døre bliver de til udplantningsplanter, der blomstrer tidligere end de knolde, der bliver lagt i jorden, senere på foråret.

Knoldene er nu lagt i store urtepotter i gennemfugtet spiremuld. Urtepotterne er sat tilbage i værkstedet, hvor de skal stå, indtil spirerne viser sig. Derefter må de have et lysere opholdssted. Forhåbentlig er det til den tid lunt nok til, at de kan komme i drivhuset.

Den smukke Dahlia ‘Apricot Desire’, der blomstrede så rigt og længe sidste sommer, er en af mine genbrugsdahlia’er. Glæder mig til gensynet.

Helt hen i haven

Følg årets gang i Lotte Bjarkes have på bloggen www.helthenihaven.com og få altid gode tips og tricks til haven.

Læs også: Dahlia – få succes med georginer i haven

Mest læste artikler