Vild have: Sådan får du let naturen tilbage i haven

Den vilde natur er på vej ind i vores haver. En vild have slår to fluer med et smæk idet den bygger på allerede hjemmehørende planter og derfor i høj grad vedligeholder sig selv. På den måde bringes den vilde danske natur ind i haven uden de store komplikationer, hvorfor denne havestil er blevet et populært hos mange. Vi guider dig her til, hvordan du får naturen tilbage i haven.

Naturens smukke farver i din vilde have

Foto: Getty Images

Der er intet som den danske natur. Derfor er det også vigtigt, at vi passer på vores skønne natur herhjemme. Vi skal passe på de hjemmehørende arter af både beplantning, dyr og insekter som naturligt hører til herhjemme. Mange arter er udryddelsestruet på baggrund af vores indblanding, hvorfor det er vigtigt at vi bevare og gendyrke de sorter vi finder i den vilde have. Der er noget unikt over, når naturen får frit spil og får lov til at styre beplantningen helt uden indblanding og fremmede sprøjtemidler. Vild natur kan være svær at genskabe, hvorfor den ofte skal have lov til at skabe sig selv. 

Vild have kan være et udtryk for meget forskelligt, afhængig af hvor vi befinder os i verden. En vild have i Danmark finder du ikke andre steder, da den vilde have herhjemme netop afspejler den danske natur. Den giver plads til netop de insekter og dyr vi har herhjemme ved at sikre den helt rigtige beplantning, hvorfor den på en og samme tid er helt unik. Men hvilken beplantning kan du og din danske have forvente hvis du lader naturen få frit spil? Og hvordan passer og plejer du en vild have? Det hjælper vi dig med her. 

  1. Hjemmehørende planter 
  2. Vild natur i haven tiltrækker dyreliv og insekter
  3. Sådan hjælper du naturen i haven
  4. Sådan får du en vildere have 

1.Hjemmehørende planter 

Det kan være en opgave i sig selv, at finde frem til, hvilke planter og blomster der hører hjemme i de danske vilde haver. Den naturlige have byder på det der kaldes hjemmehørende arter, som på baggrund af vejrforhold og placering trives godt i netop din naturlige have. De hjemmehørende arter er vigtige at fokusere på, da de spiller godt sammen med naturen. De danske insekter er specialiseret i at leve i og af naturen, hvorfor de trives bedst i de planter, der naturligt hører til i Danmark. Står du med en tom plæne og er uvis om, hvilke planter der gavner insekterne, kan du med fordel blive inspireret af en nærliggende grøftekant, da samspillet mellem beplantning og insekter højst sandsynligt også matcher din have. Her finder du nogle af de buske, træer og stauder der hører hjemme i den danske natur og måske i din vilde have. Du vil måske blive overrasket over, hvor mange der allerede er at finde rundt om i haven. Vi har udpeget nogle få herunder eksempler på beplantning i den vilde have herunder:

Hyld

Vidste du eksempelvis at hyld ofte findes blandt bebyggelser, da man i mange år har anvendt den som medicinplante mod forkølelse. Herudover er det en meget alsidig plante, hvorfor den både trives i skovbryn og langs kysterne. Hyldebær ædes af de fleste bærædende fugle, men hvor specielt stære sætter ekstra stor pris på hyldebær i haven.Og så kan du tilmed selv få glæde af busken ved at lave hjemmelavet hyldeblomstsaft – mums! Det er ganske simpelt, at plante hyld i haven, da den næsten ikke behøver nogen form for pleje. Hyld er en hårdfør plante der kan plantes både i sol og skygge samt i alt slags jord – der er derfor ingen undskyldning for ikke at få en skøn hyld i haven. Hyld kan plantes året rundt, men det er bedst i efteråret hvor jorden stadig er lidt lun. 

Krokus

Krokus er en alment kendt blomst, der titter frem i de danske have i løbet af det tidlige forår. Det er en af de letteste måder at få den vilde natur ind i haven, da krokus slægten hvert år danner en ny knold ovenpå den gamle og derfor kommer igen år efter år. Denne proces er dog afhængig af, at bierne i samspil med Krokus hjælper hinanden. Krokus danner nektar nederst i røret hvor 3 støvbærere er fæstet. Netop denne nektar er slik for bier, da de få kronblade sørger for ekstra pollen til bierne. Bierne bestøver på samme tid blomsterne, og hjælper derfor med at udvikle frø til flere krokus. Ønsker du en vild have rig på smukke farver og rigt bi-liv – så er krokus den rigtige for din have. Du kan læse meget mere om hvordan du planter i krokus i haven her.

Hindbærbusk

En anden plante der har tilegnet sig det danske klima er hindbærbusken. En naturlig have ville derfor snildt kunne byde på en hindbærbusk, da den trives godt i vores natur. Og hvor skønt er det ikke at kunne gå ud i haven og plukke sine egne hindbær? Hindbærsorterne “autumn bliss”, “fallgold” og “algonquin” er særligt populære i de danske haver, da de egner sig godt til det danske klima. Rolige vindforhold er optimalt for hindbærbusken, da kraftig vind kan påvirke bestøvningen. Bierne kan hjælpe til med denne bestøvning ved at overføre pollen fra støvdrageren til en nærliggende støvfanger. Natur i haven vil derfor komme helt af sig selv, idet bierne vil flokkes om de delikate hindbærbuske og dermed bidrage til at forme den vilde have. Kunne du også tænke dig hindbær i haven? Det

er faktisk ret nemt selv at dyrke hindbær

2.Vild natur i haven tiltrækker dyreliv og insekter

Alt efter hvilke planter der hører til i naturen omkring dig, kommer også forskellige insekter til. Hvor bier flokkes om nogle blomster har sommerfugle andre prioriteter, hvorfor det kan være interessant at kende til, hvilke insekter den vilde have tiltrækker, på baggrund af dens beplantning. Beplantningen og dyrelivet har igennem årene tilpasset hinandens levevis, således de lever i en symbiose og udnytter hinandens færdigheder til at vedligeholde naturen. 

Derfor er det også vigtigt, at bevare naturens naturlige beplantning i din have, for på den måde at bevare dette samarbejde mellem natur og dyreliv. Vedligeholdes den naturlige beplantning ikke, vil insekter som bier og sommerfugle finde alternative levesteder, da de er afhængige af de rigtige blomster og planter. 

Perlemorssommerfuglen lægger eksempelvis kun sine æg i violer,  hvorfor den vil forsvinde fra din have, hvis ikke den bliver tilbudt violer til at yngle i. Den naturlige og hjemmehørende

have er derfor utrolig vigtig at bevare, for fortsat at danne et levegrundlagfor dyr og insekter.  

3.Sådan hjælper du naturen i haven

Ønsker du en vild have gælder udsagnet “jo mere jo bedre”. Jo flere træer, buske og planter du har, desto mere dyreliv tiltrækkes der også. Den bredere vifte af sorter og levesteder tiltrækker arter af fugle, biller, insekter, bier og sommerfugle. Men alligevel bidrager nogle planter med mere end andre, hvorfor det kan være en god ide at vælge beplantningen med omhu når du etablerer en vild have. 

Ønsker du en vild have kan det være en god ide, at gå efter en beplantning der egner sig til klimaet. Den danske natur kan sagtens give din have et vildt og farverigt look. Samtidig vil en hjemmehørende plante give de rette levevilkår for det danske dyreliv, hvorfor disse er at foretrække. En busk som hyld byder både på blomster for bierne og bær til fuglene og er på den måde et godt eksempel på en hjemmehørende plante der er til gavn for den

danske naturs beboere. Igen gælder reglen jo mere jo bedre. Jo flere forskellige plantesorter skaber en mere vild have og samtidig et mere rigt og vildt dyreliv. 

4.Sådan får du en vild have: 

Havearbejde er ofte kendt som græsslåning, ukrudtslugning og vanding af diverse beplantninger. Men ønsker du en vild have, er tilgang en lidt anden. Med en vild have ønskes det, at udvide havens økologiske rum, således den får plads til selv at skabe en bredere variation af beplantning.

  • Sørg for at få vendt jorden rundt, således de næringsstoffer der gemmer sig under mulden kommer frem. Muld kan være et stopklods for dine planters vækst, hvorfor det er vigtigt at grave ca 20-40 cm ned i jorden, således den mere næringsholdige jord kommer i spil. 
  • Nogle planter har brug for sol og andre for skygge. Sørg derfor for, at din beplantning har mulighed for begge dele, således du skaber de bedste forudsætninger for din haves beboere. Sommerfugle elsker eksempelvis et solrigt spot, men hvor anemonen trives bedst i skygge. 
  • Ønsker du at blive fri for græsslåning i haven – så lad disse planter overtage plænen! Hvor skørt det end lyder så er “kællingetand” et oplagt eksempel på en farverig gul plante, der nemt kan tage over i stedet for plænen. Herudover kan du prøve med den fine hvide røllike, den smukke lilla muse-vikke eller den søde liden klokke. Sammen skaber de det smukkeste farverige “grøftkants” look og hermed en vild have. Du kan eventuelt klippe stier i haven, de steder, du færdes mest og lade resten stå vildt. 
  • Bier og sommerfugle er især til stede i de varme måneder der strækker sig fra maj til august, hvorfor beplantning der blomstrer i disse måneder er at foretrække for vores flyvende venner. Eksempler på disse kunne være mynte, lavendel eller timian. 
  • Vær ikke råd-forskrækket i din vilde have! Det kunne være fristende at køre på genbrugspladsen med den tilbageværende og mindre kønne kompost og afklippede grene. Men lad endelig vær med det. Komposten udgør essentielle levesteder for insekter i haven og disse insekter udgør foder for fuglene.Og er du ekstra heldig, så flytter der måske en pindsvin ind i bunken over vinteren. 
Twitter Print

Mest læste artikler