Du kan beskytte de sarte roser
Ikke alle roser er glade for frost. Men det skal ikke afholde dig fra at anskaffe dig nogen af de sartere typer. Især den sidste del af vinteren er kritisk, fordi temperaturen svinger meget, og det kan visse rosensorter ikke tåle, men du kan selv gøre noget.
Vintervejr en udfordring for roser
En solskinsdag i februar, hvor temperaturen er på plussiden, men hvor nattetemparaturen er minus 10 grader, er hård ved sarte roser. Er der megen sne, virker det som en lun fodpose, men barfrost kan skade planterne.
Dæk rosenbuske med gran, halm og visne blade
Der er ingen grund til at gøre en større videnskab ud af det. Dæk med hvad du har fx visne blade eller halm og resterne af juletræet. Stop halm eller visne blade godt ned om planten og dæk med gran. Skal det være avanceret, kan du investere i halmmåtter eller rigtige vintermåtter. Vinterdækket fjernes, når den værste nattefrost er ovre.
![]() |
|
Vinterhårdfør rose – Winchester Cathedral. |
Køb roser, der er hårdføre
Er tiden knap og ikke til for meget havearbejde og vinterdækning, skal du vælge nogle roser, der er sunde og fuldt hårdføre. Ellers vil de mindre robuste roser forsvinde efter et par år. Her er en oversigt over de hårdføre rosensorter.
Navn | Type | Farve | Duft | Højde |
Golden Celebration® | Engelsk rose |
Gul | Kraftig | 0-120 cm |
Nostalgie® | Storblomstrende | Flødehvid med kirsebær-røde kanter | Let | 90-120 cm |
Tommelise® | Bunddække. Bør vinter-dækkes. | Karminrød | Let | 20-50 cm |
William Shakespeare 2000® | Engelsk rose |
Mørkerød til purpurrød | Kraftig | 90-120 cm |
Winchester Cathedral® | Engelsk rose |
Hvid | Kraftig | 90-120 cm |
Bonica 82® | Buket- rose |
Laksrosa | Medium | 90-120 cm |
Crown Princess Margareta | Engelsk rose |
Abrikos-orange | Kraftig | 120-150 cm |
Eglantyne® | Engelsk rose |
Rosa | Kraftig | 120-150 cm |
Linnaeus™ | Cottage® | Blandet gul | Svag eller ingen | 40-60 cm |
Læs også: Vinterhårdføre planter til krukker og haven