Vintergækken trodser kulden, når foråret er på vej

Hård frost og et tæppe af sne har ikke kunne holde vintergækker i jorden. De driver gæk med vinteren, når de grønne bladskud skyder frem og snart danner små snehvide blomster i vinterhaven.

Det er ikke mange blomster, der kan holde til vinterens kolde temperature. Vintergækkerne er ikke en af disse.

Vintergækken er tidligt fremme og dukker gerne op af sneen allerede i februar. Men inden foråret virkelig når at tage fat, er vintergækken væk.

Vintergækkens vækst

Vintergækken, Galanthus nivalis, er en lav løgplante, og bliver 10-20 cm høj. Vintergækkens gulgrønne spire er det første, der viser sig over jorden. I spiren findes to blade og en blomst, der peger lodret opad.

Når hylsterbladene sprækker, kommer blomsten frem. Den hvide klokkeformede blomst holder ca. en måned, men du kan se vintergækker i blomst fra februar til april afhængigt af vinterens forløb og løgenes placering i haven.

Foretrækker fugtig jord

Vintergækken trives bedst i en fugtig, næringsrig muldjord, hvor den vender tilbage år efter år. Hvis løgene ligger i græsplænen, er det vigtigt, de får lov at visne helt ned, inden græsset slås første gang. Ellers når løget ikke at samle næring nok til næste år.

Overtag løg fra familie og venner

Den hurtigste måde at få nye vintergækker i haven på er at få en klump løg fra venner og familie. Du kan sagtens flytte vintergækker i blomst, hvis du flytter en hel klump ad gangen, og planter løgene i samme dybde. Du kan selvfølgelig også købe løg, og lægge dem i jorden i 5-10 cm’s dybde i løbet af efteråret.

Vintergækken formeres enten ved sideløg. Det er derfor, en klynge vintergækker bliver større år for år.

Vil du øge antallet af vintergækker, kan du efter afblomstring grave en klump op og forsigtigt dele løgene. De tåler ikke udtørring, plant dem igen samme dag. Er det sideløg, du lægger andre steder i haven, går der ca. to år, før de er store nok til at blomstre.

Kan også formeres ved frø

En vintergæk kan også formeres ved frø. Det tager dog ca. fire år, inden der er dannet et løg, der kan blomstre. Frøformeringen klarer naturen på egen hånd. Oplever du, vintergækker dukker op mærkelige steder, ligger forklaringen i, at myrer og mus flytter frø og løg.

Snegle elsker løgene

Løgene kan bestilles på planteskoler, men er ret dyre. Disse løg lægges i jorden i april og maj og skal helst stå op ad en varm husmur. Snegle elsker at spise den, så det vil være en god idé at tage sine forholdsregler mod det. 

Driv vintergækkerne frem indendøre

Du kan drive vintergækker til tidlig blomstring inden døre. Grav en klump op, når blomsterknoppen anes. Plant dem i en potte, og tag dem ind, men stil dem så køligt som muligt. Så snart de er afblomstrede, kan de plantes ud i haven igen. 

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler