Virkelig vilde høstfarver

Havens træer og buske ændrer for alvor farve nu, og de brændte orange farver dominerer. Der er særligt én busk, der stjæler billedet hos Lotte Bjarke: troldnød.

Troldnød stjæler billedet

Der er stor forskel på, hvornår og hvor meget havens forskellige træer og buske får flotte høstfarver. En af dem, der kommer først og for alvor er i gang nu, er troldnød, Hamamelis x intermedia. Busken har været temmelig diskret og helt almindelig grøn hele sommeren, men jeg skal love for, at den tager revanche nu og stjæler hele billedet.

Bladene er både gule, orange og røde og får busken til at se helt fantastisk ud, når den rammes af en solstråle.

Læs også: Travlhed blandt forårsbuderne

Alle burde have en troldnød

Alle haver burde i virkeligheden ha’ en troldnød. Samtidig med festfyrværkeriet, der går i luften lige nu, kan man nemlig glæde sig over, at næste haveårs første blomster er stærkt på vej. Blomsterknopperne putter sig foreløbig ind til grenene, men allerede i januar springer de ud, hvis vejrguderne ikke er alt for bistre. Så busken er altså god for to af årets rigtig gode haveoplevelser og har selvfølgelig en sikker plads på listen over yndlingsplanter.

Læs også: Se blåbærbuskens fantastiske høstfarver

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler