Dette betyder rosernes farve

Dette betyder rosernes farver

En flammende rød rose betyder kærlighed - det ved de fleste. Men var du klar over, at ferskenfarvede roser viser beskedenhed? Lær farvernes symboler at kende her. 

Twitter Print

Rosen signalerer følelser

Rosen har en enorm følelsesmæssig påvirkning af mennesket og vil altid ‘betyde noget’ for os på et grundlæggende plan.

Der ligger både kærlighedsbudskaber og mere vilde signaler i den raffinerede blomst – der er sågar nogle, som mener, at gule roser er et tegn på utroskab …

Læs også: idényts planteleksikon om roser

Men hvis man skal lytte til farveeksperter, kan nogle personlige karaktertegn uddrages af den rosenfarve, du vælger enten at plante eller at give væk. 
Good Housekeeping har samlet en række her. 

Dette betyder rosernes farver

Hvad betyder disse 7 rosenfarver?

1. Røde roser: Ingen overraskelser her. En buket røde roser er et kærlighedsbudskab af de helt store. Hvis du får sådan en buket foræret, er der noget godt under opsejling.

2. Orange roser: En ‘ilter’ farve, som signalerer nysgerrighed og gå-på-mod. Hvis du elsker orange roser, er du sikkert også klar til at prøve en masse nye sammensætninger, både i havens bede, men nok også i livet som sådan.

Dette betyder rosernes farver

3. Ferskenfarvede roser: En elegant skønhed, som ofte vælges af mennesker med en naturlig beskedenhed.

4. Pink roser: Graciøsitet. Dét er beskeden, hvis du forærer en person pink roser.

Dette betyder rosernes farver

5. Hvide roser: Den melankolske rose. Hvide roser siges at udtråle en vis tristhed, men dog på klædelig måde. 

6. Lilla roser: Her bliver udtrykket lidt mere forvirrende og raffineret. Lilla kan betyde fascination, måske endda forelskelse, men måske af den farlige slags …

7. Bourgogne-farvede roser, også kaldet purpurfarvede roser, bærer en dybere farve end de klassiske røde. De er meget smukke, men uden klicheer og andre nemme løsninger.

Dette betyder rosernes farver

Twitter Print

Mest læste artikler