Bladlus i brusebad

Bladlus i brusebad

Drivhuset har været alene hjemme den forgangne uge - det har resulteret i overdimensionerede skoleagurker, besøg af myrer og bladlus.

Twitter Print

Der har vist været fest i drivhuset, mens det har været alene hjemme i den forgangne uge. Det hele er vokset helt vildt, og frodigheden er overvældende. Nogle vil nok kalde det et vildnis.

Jorden blev vandet grundigt op, før drivhuset blev overladt til sig selv, og i det danske sommervejr har det været rigeligt til at holde planterne forsynet i en uge, Det er derfor, jeg foretrækker at dyrke direkte i jorden, så rødderne ikke er så afhængige af vandkanden men også kan søge efter vand uden for drivhuset.

Bladlus i brusebad

Overdimensionerede skoleagurker, bladlus og myrer

Nu er der høstet overdimensionerede skoleagurker og lysende, orange cherrytomater. Desværre er der også afsløret ubudne gæster ved festlighederne. Der er gået bladlus i auberginerne. Det var egentlig ikke bladlusene, jeg opdagede, for de putter sig på undersiden af bladene. En myremotorvej op i planterne vækkede mistanken, og ganske rigtigt. Øv!

Bladlus i brusebad

Nå, nu har jeg mast så mange, jeg kunne, og givet resten et brusebad med insektsæbe. Insektsæben skal ramme lusene for at virke, så hvert enkelt blad måtte møjsommeligt vendes.

Læs også: Rovmider på jagt i drivhuset

Bladlus i brusebad

Heldigvis har der også indfundet sig andre gæster i drivhuset. Svirrefluer lokkes til af de blomstrende grønsager, og da de jo har bladlus som en af deres livretter, er de mere end velkomne.

Forhåbentlig er bestanden af bladlus nu reduceret så meget, at den ikke gør skade, og forhåbentlig kan svirrefluerne holde den i skak. Men fra nu af bliver bæsterne holdt under skarp observation.

Helt hen i haven

Følg årets gang i Lotte Bjarkes have på bloggen www.helthenihaven.dk og få altid gode tips og tricks til haven.

Twitter Print

Mest læste artikler