De bedste planter til drivhuset

Drivhus planter findes der mange af. Læs med her, når vi gennemgår alt du skal vide, om de bedste planter til drivhus.

Peberfrugter i drivhus, som plante i drivhus

Her kan du læse om de bedste planter til drivhus. Vi giver vores bud på, hvad du skal plante – lige fra grøntsager, og frugter, til krydderurter.

Hvilke planter er gode i drivhus?

Hvad enten du er mest til grøntsager, krydderurter eller frugter, kan du bruge linkene herunder og komme direkte derned, men du kan selfølgelig også scrolle igennem hele artiklen. Måske bliver du klogere på planter til drivhuset.

De 3 vigtigste spørgsmål til planter i drivhuset

Hvilke grøntsager kan man plante i sit drivhus?

Til toppen

Tomat

Tomatplanten klarer sig rigtigt godt i et drivhus med kontrolleret varme.

Der er to måder at dyrke tomater på. Du kan enten plante dem fra frø eller fra en tomatplante.
Hvis du vælger at starte din tomatplanter ud fra frø, skal du i gang tidligere på året, end hvis du planter købte tomatplanter.

En tommelfingerregel er, at tomatfrø skal sættes i forspiring 8 uger før, de skal plantes ud. Det er derfor en god ide at forspire dine tomatfrø i starten af marts.

Læs meget mere om, hvordan du dyrker tomater her.

Såning: Start marts

Høst: Juli

Tomat er en plante til drivhus
Foto: Getty Images

Agurk

En af de nemmeste planter til drivhus er agurken.

Planten trives bedst i sol og varme. Derfor er det en af de drivhus planter, der klarer sig godt i et væksthus. Hvis du vander din agurkeplante korrekt, vokser den hurtigere.

En af fordelene ved at have en agurk som en plante i drivhus, er at den ikke har brug for særligt meget plads.

Du kan enten så agurkefrø eller købe agurkeplante, der allerede er klar til udplantning.

Det anbefales, at du planter agurk i drivhus fra midten af maj, men hold dog øje med vejrudsigten for at være på den helt sikre side.

Såning: Maj

Høst: Juni/juli

Til toppen

Agurk er en plante til drivhuset
Foto: Getty Images

Peberfrugter

Peberfrugt er også en af de planter til drivhuset, som fungerer rigtigt godt. Peberfrugten er god, da den netop har brug for en masse varme til at vokse og ikke tåler frost.

En fordel ved at plante sine egne peberfrugter er, at du selv kan vælge farven, og hvilken type peberfrugt du vil have.

Det er en god ide at så dine kerner fra peberfrugten i slutningen af marts til midten af maj. Kernerne skal have god plads, ellers kan de ikke vokse korrekt.

Såning: Midt maj

Høst: Sensommer

Til toppen

Gule peberfrugter i drivhus, som plante til drivhus
Du kan selv vælge, hvilken type peberfrugt du vil plante i drivhus. Foto: Getty Images.

Chili

Chili er også en god plante til drivhuset.

Den kan ikke tåle frost. Derfor er det bedst at flytte den ud i drivhuset i maj måned. I drivhuset kan du beskytte chilierne mod nattefrost ved at etablere en fiberdug. Det er med til at holde på varmen.

Såning: Februar

Høst: August

chili til drivhus
Chili kan også plantes i drivhus. Foto: Getty Images.

Til toppen

Salat

Endnu en velegnet plante til drivhuset er salat.

Der findes mange forskellige sorter af salat, som du kan dyrke i dit drivhus. Der går mellem 60 og 100 dage, fra salatfrøet sås, til salathovedet kan høstes. Salat har rigtig godt af at være i et varmt klima, men jorden må dog ikke være for varm, fordi det gør det svært for salat at spire.

Såning: Forårsmånederne.

Høst: 8-10 uger efter såning.

Salat til drivhus
Salat kan sagtens plantes i drivhus. Foto: Getty Images.

Hvilke krydderurter kan man plante i drivhus?

Hvornår kan man plante krydderurter i drivhus?

Du kan plante dine krydderurter i dit drivhus året rundt – det er en af de fantastiske ting ved at plante i drivhus.

De fleste krydderurter kan du plante fra april måned.

Mynte

Mynte er en af de gode krydderurter, som sagtens kan dyrkes inde i et drivhus på grund af det indeklima, der er. Mynte har desuden også godt af at være i solen.

Mynte er en af de planter i drivhus, som elsker fugtig jord.

Såning: Efterår

Høst: Den har en lang høstsæson, der løber fra forår til efterår.

mynte, som en plante til drivhus
Foto: Getty Images

Timian

Timian er også en krydderurt, du kan plante i drivhuset. Den har dog brug for sol, så det er derfor en god ide at sætte den udenfor i sommermånederne.

Timian kan bruges til mange forskellige ting i både madlavning, men også i drikkevarer som fx. snaps.

Såning: Forspiring fra start april.

Høst: Timian kan høstes løbende gennem sæsonen.

Til toppen

Timian som plante til drivhus
Foto: Getty Images

Basilikum, oregano og rosmarin

Der er mange typer af krydderurter, som sagtens kan være rigtig gode planter til drivhuset.

De fleste af dem kan desuden også klare frosttemperaturer, hvis de bare står i en krukke i drivhuset. Krydderurterne er mere beskyttet mod frost og kulde, når de står inde i drivhuset, i løbet af vinteren.

Du skal dog bare være opmærksom på at rosmarin ikke kan tåle frost.

Såning: April/maj

Høst: Juni/juli

Rosmarin til drivhus
Rosmarin er en af de planter til dit drivhus, som ikke kan tåle frost. Foto: Getty Images

Persille

Persille fungerer også rigtig fint som en drivhusplante. Det er dog en god ide at vente til, vinteren er ovre, og persillen har fået blade, før du flytter den ud i drivhuset.

Såning: Marts

Høst: Midt juni

Til toppen

persille planter til drivhus
Foto: Getty Images

Ingefær

En af de mange andre planter, som klarer sig rigtig godt i et drivhus, er ingefær.

Den har brug for varme omgivelser, og det er nemmest at opnå i et drivhus.

Det er vigtigt at give ingefærplanten masser af vand, da fugtig jord er meget vigtigt for, at ingefæren trives.

Såning: Januar/marts

Høst: Efteråret

Til toppen

ingefær i jord til drivhus
Foto: Getty Images

Hvilke frugter kan man plante i sit drivhus?

Melon

Planten skal have rigeligt med vand og varme for at producere melon.

En melon-plante har brug for meget varme, og den eneste måde du kan sørge for det er ved at have den som drivhusplante.

Såning: Maj

Høst: 3 måneder efter du har plantet dem i drivhus

melon, som plante til drivhus
Foto: Getty Images

Vindruer, som planter til drivhus

Vindruer er gode til at plante i dit drivhus, eftersom der er lidt varmere. Det er vigtigt, at de står et solrigt sted i drivhuset, da vindruerne får deres søde smag fra solen.

Vindruer kan både plantes i krukker, plantekasser eller direkte i jorden.

Såes: I foråret, hvor der ikke er frost
Høstes: Start august til slut oktober.

Til toppen

Vindruer, som planter til drivhus
Foto: Getty images

Fersken og nektariner

Både nektarintræer og ferskentræer kræver varme og læ for at kunne vokse. Nektariner er dog mere skrøbelige end ferskentræet, og det er især vigtigt, at det står i læ.

Dine nektarin- og fersken-træer skal have nok plads til at vokse. En anden mulighed er at anskaffe dig et dværgtræ. Så er du sikker på, at der er plads nok.

Såes: Forår
Høstes: I start juli.

ferskentræ
Foto: Getty Images

Citrusfrugter, som planter til drivhus

Citrusfrugter tager lang tid om at modne. Helt op til 9 måneder, går der før frugterne er modne. Citrusfrugter kan ikke tåle kulden i Danmark, og det er derfor vigtigt, at de bliver opbevaret varmt i drivhuset. Du kan eventuelt dække dine citrusfrugter med et telt af bobleplast. Et andet godt tip er at pakke træet ind i en fiberdug, hvis frosten er særlig slem i drivhuset.

Såning: Slut maj

Høst: Foråret

Til toppen

citrontræ
Foto: Getty Images

Læs også: Guide til drivhuse | Alt om dit nye drivhus fra A til Å

Mest læste artikler