Dværgfersken er perfekt til orangeriet
Kiwier blomstrer sent og er følsomme for kulde
Men heldigvis har den en slægtning, minikiwi eller stikkelsbærkiwi (Actinidia arguta), med svagere vækst, mindre frugter og kortere udviklingstid.De orange-gule blomster springer ud sidst i juni og har en herlig duft. De sidder på korte sideskud på hovedranken og er trods den sene blomstring følsomme for kulde.
Duften lokker bierne til, men sker det ikke, må du også her selv fungere som bi og duppe hunblomsterne med en vattot med pollen fra hanblomsterne. Planten beskæres, mens den er i vækst om sommeren.
Ranker, som gav høst i oktober, skæres tilbage til nogle få knopper. Om sommeren vandes minikiwi rigeligt. Om vinteren vandes stort set ikke, men planten skal så vidt muligt holdes frostfri.
Auberginer er meget smukkere, end du tror
Varme er en forudsætning for succes med auberginer. Den optimale temperatur ligger på 23° om dagen, 18° om natten og en jordtemperatur på 16°. Det er en fordel at dyrke auberginer i beholdere på 10-12 l. Så kan man flytte rundt på dem og indimellem tage dem udenfor til aflusning på en varm dag.
Klip toppen af planten hurtigt efter udplantningen i juni, hvis det ikke er gjort i gartneriet. Det vil få planten til at dele sig i to kraftige hovedskud, som bindes op hver for sig. Det er vigtigt at holde en passende væksthastighed med vand og næring. Så snart den selvbestøvende blomst er sprunget ud, begynder frugten at svulme op. Høst auberginerne, så snart de har nået en passende størrelse. De holder sig fint et par uger i køleskabet. At lade dem sidde på planten bremser den videre frugtudvikling.
Vindruer under glas kræver plads
Vin (Vitis spp.) er nok den mest populære flerårige plante i drivhuset. Der findes adskillige hårdføre sorter, blå og grønne, med og uden kerner, som har stået deres prøve i snart mange år. Ud over de velsmagende druer er vinplanten også leverandør af dekorative blade til efterårets borddekorationer. Vin kræver nogen plads i drivhuset, specielt i højden. Den skal også beskæres systematisk.
Krydderurter er drivhusets darlings
• Rosmarin er stedsegrøn selv i let frost og kan udvikle sig til en stor busk.
• Timian er et stedsegrønt bunddække og uundværlig i meget vintermad.
• Laurbær giver vinteren igennem friske blade, der overgår de tørrede i smag.
• Eukalyptus har velduftende blade, som frisker op i vinterens dekorationer.
• Persille og purløg kan flytte ind, når drivhuset er gjort vinterklar.