Hold varmen nede i drivhuset

Selvom drivhuset er voksested for en varmekrævende planter, så kan sommeren hurtigt gå hen og blive for varm for dem også. Så en del af arbejdet med drivhuset i sommeren bliver at holde temperaturen nede, uden det går for meget ud over mængden af lys.


Skyggenet eller skyggepasta

En af de effektive metoder til at holde temperaturen på et tåleligt niveau, når sommersolen skinner, er at skygge. Det kan være i form af skyggenet eller en speciel skyggepasta, som nemt kan vaskes af med vand senere på sæsonen.
Det er især tomater, der ikke bryder sig om stærk direkte sol.

Godt med luft
En anden vigtig ting i sommerdrivhuset er udluftning. Det er optimalt med automatiske vinduesåbnere, der sørger for åbne vinduer, når temperaturen stiger for meget i drivhuset. Men ellers er det ud og åbne nogle vinduer og evt. døren, når det er varmest.

Overbrus planterne
Er der meget varmt en dag, så drivhusplanterne lider trods skygge og frisk luft, så kan du prøve at overbruse planterne, jorden og drivhusjorden. Det får temperaturen til at falde midlertidigt, men virkningen er ikke særligt langvarig. Overbruser du planterne, skal det helst ske med lunkent vand, da de ellers kan få et kuldechok.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler