Minidrivhus – Sådan får du succes med små drivhuse

Hvis du ikke har en stor have eller terrasse med plads til et drivhus, så kast dig ud i projekt minidrivhus! Se 10 bud på smukke minidrivhuse alle har plads til. Læs om hvilke planter der egner sig bedst, og hvordan du dyrker dem. Begynd forberedelserne allerede nu!

Hvis du ikke har en stor have, hvor der er plads til et drivhus, kan et fint alternativ være et minidrivhus. De kommer i mange forskellige størrelser, der passer perfekt til altanen, terassen eller vindueskarmen. Du kan købe de fineste små og store minidrivhuse, som er klar til brug.

Nedenfor kan du også læse mere om, hvilke planter du kan plante i dit minidrivhus, og hvordan de skal passes og plejes.

En god tommelfingerregel: Giv omsorg til dine planter, og de vil gengælde din indsats.

  1. Hvad er et minidrivhus?
  2. 10 forslag til smukke minidrivhuse
  3. Hvad kan du dyrke i dit minidrivhus?
  4. Grønsager i dit minidrivhus
  5. Frugter i dit minidrivhus
  6. Krydderurter i dit minidrivhus

Hvad er et minidrivhus?

Der er ikke nogen forskel på et almindeligt drivhus og et minidrivhus andet end, ja, størrelsen. Selvom et minidrivhus er mindre, er der hundredevis af muligheder for, hvordan det kan se ud, og hvad du kan plante i det – Læs med for at se alle de fine løsninger og muligheder for minidrivhuse.

10 smukke forslag til, hvor du kan købe dit minidrivhus, og hvordan det kan se ud

1. Det lillebitte minidrivhus


Dette minidrivhus er et af de helt små. Det har et mål på 40 x 24 x 23 cm. Her har du altså kun plads til en eller to forskellige varianter af planter, men der er stadig rig mulighed for at gøre dette til et lille funktionelt minidrivhus. Det kunne være et lille eksotisk frugttræ i den ene side, som optager højden, og en krydderurt i den anden side, som kan sprede sig i bunden. Du kan have den stående i vindueskarmen i køkkenet med alle dine yndlings krydderurter i. Så kan du have gavn af dit minidrivhus hele vinteren!

Det lille bitte minidrivhus

Dette fine minidrivhus kan købes på Nordic Nest’s hjemmeside.
Mål: 40 x 24 x 23 cm.
Pris: 808 kr.

2. Det moderne minidrivhus


Denne minimalistisk “vækstkasse” har indbygget LED plantelys, så dine planter for alt det lys, de har brug for. Dette minidrivhus er næsten et minimalistisk kunstværk i sig selv, og det vil passe meget fint ind i alle typer hjem da den ikke har brug for sollys. Det sørger den nemlig selv for.
Det moderne minidrivhus

Dette minidrivhus kan købes på www.detLED.dk
Pris: 318 kr.
Mål: 18 x 48 x40 cm.

3. Det praktiske minidrivhus

Hvis du er så heldig at have plads til to drivhuse – denne minidrivhuskasse og et lidt større minidrivhus, kan du bruge dette minidrivhus som startkasse til at plante de første frø, og når de er blevet større, kan du flytte dem over i det større minidrivhus. På denne måde får du dobbelt op på grønt i dit hjem, og det kan man da ikke stå for! Hvis ikke du har plads til to minidrivhuse, så er denne kasse også fin til at have stående i vindueskarmen.

Det praktiske minidrivhus

Du kan købe dette minidrivhus på www.connox.dk
Mål: 34 x 24 x 48 cm
Pris: 2.100 kr.

4. Det klassiske drivhus


Det klassiske minidrivhus fra IKEA har du sikkert set rigtig mange steder. Men der er også en grund til, at dette minidrivhus er så populært. Det er fint og passer til de fleste hjem. Desuden har det en god størrelse til vindueskarmen i køkkenet med en masse forskellige små planter i!

Det klassiske minidrivhus

Køb minidrivhuset på IKEA’s hjemmeside
Mål: 45x22x35 cm.
Pris: 99kr.

5. Det store minidrivhus


Her er et minidrivhus til entusiasterne! Dette er for dig, der har styr på dine planter og godt kan overskue mange på én gang. Der er nemlig plads til alverdens planter på de 4 store hylder. Derudover er det ret praktisk, da det er lavet af plast og derfor kan pakkes sammen, hvis det ikke er i brug. Dette minidrivhus er faktisk ikke så mini endda. Det har nemlig en højde på 195, så man kan faktisk stå op inden i det.

Det store minidrivhus

Dette minidrivhus fås på www.bauhaus.dk
Mål: 73 x 143 x 195 cm.
Pris: 380 kr.

6. Det rå minidrivhus


Et super råt minidrivhus som dette, vil passe rigtig godt udenfor på terrassen eller altanen. Du kan både få det i en lille udgave og i en større udgave. Det lille drivhus måler 28 x 24 x 36,5 cm og det store måler 62,2 x 32,2 x 50 cm, så du kan få den størrelse, som passer bedst til dit hjem eller din have.

Det rå minidrivhus

Find dette minidrivhus på Jespers Planteskole
Mål (lille): 28 x 24 x 36,5 cm
Pris: 900kr
Mål (stor): 62,2 x 32,2 x 50 cm
Pris: 1500kr.

7. Det hurtige minidrivhus


Dette minidrivhus er til dig, der vil teste livet som minidrivhus ejer, inden du går rigtigt i gang med de helt store skyts. Dette minidrivhus er nemlig kun beregnet til at indeholde én plante. Til gengæld er det super let at arbejde med, da du simpelthen bare sætter minidrivhus hætten ned over den plante, du vil have inde i minidrivhuset.

Det hurtige minidrivhus

Køb minidrivhusetet her.
Mål: 30 x 33 cm
Pris: 70kr.

8. Det firkantede minidrivhus


Her er endnu et minidrivhus i plast.Det er et af de større minidrivhuse, og det giver rig mulighed for dyrkning af høje planter som et citrustræ. Det er dog ikke så stort, at du kan stå oprejst inde i det.

Det firkantede minidrivhus

Dette fine minidrivhus kan købes på Bauhaus hjemmeside.
Mål: 76 x 80 x 120
Pris: 200kr.

9. Det rustikke minidrivhus


Et lille hyggeligt minidrivhus, der passer fint til det lyse sommerhjem. Her er der plads til de mest nødvendige planter. Dette minidrivhus er ikke kun til praktisk brug. Du kan sagtens bruge det til at pynte lidt i hjemmet med nogle fine krydderurter, der pynter – og som samtidig smager fantastisk i madlavningen!

Det rustikke minidrivhus

Få dette minidrivhus hos Babylou.dk.
Mål: 33 x 24 x32
Pris: 239 kr.

10. Det høje mini drivhus


Se lige det her smukke minidrivhus! Her kan du virkelig udfolde dig med dine grønne fingre og få alle mulige slags planter, små og store, til at vokse og give frugt! Der er flere hylder, du kan placere planterne på, så de ikke skygger for hinanden. Man kan da ikke lade være med at blive helt forelsket i dette smukke minidrivhus!

Det høje minidrivhus

Minidrivhuset kan købes her.
Mål: 240 x 80 x 158 cm.
Pris: 3299kr.

Hvad kan du dyrke i dit minidrivhus?

Der er rigtig mange muligheder for, hvad du kan plante i dit minidrivhus. Nogle planter trives nemlig bedre end andre. Nedenstående er en liste over, hvilke planter du kan få mest gavn af, og hvilke planter, der klarer sig godt i dit minidrivhus.

Tomater

Grønsager i dit minidrivhus

Tomat

Tomatplanten er meget populær, da den er let at dyrke og generelt er rimelig taknemlig for de fleste forhold. Der findes mange forskellige sorter, så der er mange at vælge imellem, når du skal vælge den rigtige. Mange tomatplanter bliver rigtig store, og det duer selvfølgelig ikke, når dit drivhus er lille. Derfor skal du sørge for at vælge en sort, som ikke bliver alt for stor, og giver små tomater. Her kan du for eksempel vælge imellem:

Blommetomaten Flavorino: Denne sort er lille, men samtidig sprød, sød og saftig.


Cherrytomaten Choclate: Denne plante får små chokoladefarvede tomater, som er meget faste og har tyndt skind. 


Sådan dyrker du dine købte tomater:

  1. Start til midt maj, er et rigtigt godt tidspunkt at lade tomatplanten flytte ind i dit drivhus. 
  2. Tomatplanter kan IKKE lide nattefrost. Så hvis du har dem i et udendørs minidrivhus, så sørg for at natten ikke byder på frost. Hvis du har dem indendørs, er der selvfølgelig ingen problemer. 
  3. Sørg for at give tomatplanten rigeligt med vand – Så får du de mest smagfulde tomater. 
  4. Gødning af tomatplanten er en god ide. Det anbefales dog, at du blander det med vand. 
  5. Hvis du har en tomatplante der ivrigt vokser op af, så skal du sørge for at nippe sideskuddene af, ellers giver planten ikke mange tomater. 
  6. Det er en god ide at binde planten op på en pind, så den ikke falder sammen. 
  7. Når din tomat er fast og rød, kan den høstes.

Se hvordan du dyrker tomater her! Og se med her for 10 tricks til tomater hvis dyrkning driller lidt.

Agurk

Agurken er ligesom tomaten også meget populær. Agurken er lidt sværere at dyrke, da den hurtigt kan blive meget vandet og bitter, hvis den ikke passes og dyrkes efter forskrifterne. Men hvis du har viljen til det, er du allerede langt.


Agurker kan blive meget store, så hvis du vælger at plante agurker i dit minidrivhus, er det vigtigt, at du vælger en sort, som ikke bliver alt for stor. Du kan for eksempel vælge:

Skoleagurk: Her får du en lille, sprød og fast agurk, der er god som snack eller til brug i madlavning. De bliver ikke meget mere end 10cm lange, så de passer perfekt til et minidrivhus. 


Sådan dyrker du dine købte agurkeplanter:

  1. Start til midt maj, er et rigtigt godt tidspunkt at lade agurkeplanten flytte ind i dit drivhus. 
  2. Agurken kan IKKE lide nattefrost. Så hvis du har den i et udendørs minidrivhus, så sørg for at natten ikke byder på frost. Hvis du har den indendørs, er der selvfølgelig ingen problemer. 
  3. Hvis agurken får for meget vand, er der risiko for at den får svamp. Sørg derfor for at vande rigeligt men vær sikker på at vandet ikke ligger omkring planten, men at vandet suges ned i jorden.
  4. Agurken kan godt lide at få gødet jorden, så den får den næring planten har brug for. Gødningen skal opblandes med vand.
  5. Agurken skal have støtte fra en snor eller en pind så den vokser opad. 
  6. Plantens skal løbende beskæres. Sideskyddene blomster skal nippes af. 
  7. Agurken er klar til at blive høstet når den er fast og føles sprød.
Chili i dit drivhus

Chili

Et must have i dit minidrivhus er en chiliplante. De er så smukke med deres stærke farver, og er også ofte rimelig lette at håndtere, så længe du giver dem opmærksomhed og varme.
En chiliplante, der er god til minidrivhuse og passer i størrelsen, kan for eksempel være sorten Jellybean. Den laver et hav af små grønne minichilier, som bliver til fine gule passionsfrugt-lignende chilier der har en stærk smag. Du behøver derfor ikke tilsætte din mad særlig meget, før du virkelig kan smage chilien. 


Sådan dyrker du din købte chiliplante:

  1. Lad dine købte chiliplanter vokse i minidrivhuset i april eller maj. 
  2. Hvis du har planten i et udendørs minidrivhus så sørg for at nattefrosten er drevet over og at der derudover ikke er under 10 grader om natten.
  3. Chiliplanen må ikke stå i direkte sollys men det skal gerne være lunt omkring den. Dog ikke over 25 grader.
  4. Hvis du har planten i dit indendørs minidrivhus, skal det være placeret tæt på et vindue og her skal den gerne stå i alt den sol den kan! 
  5. Du må ikke overvande chilien så vær opmærksom på, hvornår den har brug for vand og vand derefter. 
  6. Gødning skal der til. Bland det op med vand først.

Læs hvordan du respekterer deres behov og opnår en sund og farvestrålende chiliplante her.

Frugter i dit minidrivhus

Citusfrugter

Citrusfrugter er dejlige og kan bruges til rigtig mange ting i for eksempel madlavning og rengøring. Og så ser de bare super eksotiske ud og giver et lækkert sydlandsk vibe i rummet.

Citrusfrugter

Sådan dyrker du dit citrontræ:

  1. Træet skal være konstant fugtigt og må ikke tørre ud men det må heller ikke soppe i vand. Derfor kan det være værdifuldt at have et dræn i bunden af potten eller krukken.
  2. Træet vil gerne stå i meget sollys.
  3. Planten skal gødes med citrusgødning, og i foråret skal de tilføres naturgødning.
  4. I juni skal træet beskæres, hvis du vil bibeholde en rund form på træet.
  5. Træet kan stå i minidrivhuset fra maj/juni til september, og derefter skal det tages ud og stilles køligt og lyst. 
  6. Selvom du stiller det væk, skal det stadig vandes. Dog ikke så ofte som i sommerperioden.

Kiwi

Kiwier er en anderledes plante at dyrke i et minidrivhus. Det kan dog sagtens lade sig gøre, da der findes en sort, der hedder stikkelsbær kiwi. Den har bittesmå frugter, der udvikler sig hurtigt. Derudover er det en sød og lækker slyngplante, som vil passe rigtig fint i dit minidrivhus. Den er tilmed let at passe og kræver ikke alt for meget opmærksomhed.

Sådan dyrker du dine stikkelsværkiwi:

  1. Stikkelsbærkiwi blomstrer i juni/juli og frugterne kommer i september/oktober. 
  2. Du skal opbinde planten da den vokser meget. Den skal derfor styres med jævnlig trimning, og på den måde kan denne plante forblive en passende minidrivhus-størrelse.
  3. Planten er følsom overfor nattefrost så derfor er den god i et minidrivhus, så den bliver beskyttet. Derudover må planten ikke stå i skap sol.
  4. Du skal have meget tålmodighed med denne plante – du kan først forvente frugt efter 3 år.

Krydderurter i dit minidrivhus

En anden måde at pryde dit minidrivhus er ved at dyrke forskellige krydderurter. Og så kan du tilmed bruge dem i din madlavning.
Krydderurter kan sagtens dyrkes i dit minidrivhus, og de kan faktisk stå hen over vinteren. De egner sig nemlig rigtig godt til vinterdyrkning! Så når du har plukket de sidste planter, kan du lade minidrivhuset overleve om vinteren og dyrke dine krydderier!

Krydderurter

Fælles for krydderurter som timian, rosmarin, oregano og basilikum er at de dyrkes på nogenlunde samme måde:

  • Timian: Skal stå i sol og er meget hårdfør. Den kan tørre ud g stadig overleve. Men hvis du vil bruge den, så pas på den og sørg for at jorden er fugtig så planten trives.
  • Rosmarin: Skal også stå i sol, men er ikke så hårdfør som timian. Den kan nemlig ikke tåle frost.
  • Oregano: Samme prosedure som med din rosmarin.
  • Basilikum: Skal også stå solrigt og tåler heller ikke frost.

Disse lækre krydderurter kan sagtens plantes sammen i dit minidrivhus!

Se den fulde guide til, hvordan du får succes med dyrkning af dine krydderurter her!

Læs også: Guide til drivhuse | Alt om dit nye drivhus fra A til Å

Mest læste artikler