Guide til orangeri: Få viden og inspiration om arkitektur, indretning og priser

Et orangeri kan hjælpe enhver vinterdeprimeret sjæl igennem den kolde tid og samtidig gøre det lange sommeraftner endnu længere. Lad dig inspirere, og indret et fantastisk rum, som du kan nyde hele året rundt. Se orangerier, der vil fortrylle dig, og oplev en verden du ikke kan leve uden.

Giv dig selv og din familie ekstra plads med et anderledes og eventyrligt sted at opholde sig. Et orangeri bruges egentligt til overvintring af eksotiske planter såsom banantræer, oliventræer og vinstokke, men du kan bruge det og indrette det, til præcis det du har lyst til.

Har du grønne fingre og vil udforske denne eksotiske verden? Eller vil du bruge vinterhaven som en ekstra stue, hvor der kan hygges, snakkes og drikkes vin? Eller måske en kombination af begge. Det er helt op til dig. Der er et hav af muligheder, så læs med her.

Læs om 8 fantastiske orangerier og find det der passer til dig, både i udseende, pris og funktion. Bliv inspireret til indretningen og bliv klogere på orangeriets historiske baggrund.

Indhold

Læs også: Guide til drivhuse | Alt om dit nye drivhus fra A til Å


1. Det moderne orangeri

Det moderne orangeri

Her er en simpel og moderne vinterhave, som er meget tilpasningsvenligt til de fleste boligtyper. Det er af mærket Juliana, og er næsten 19m2 og fås også i 13m2. Det største har en pris omkring 45.000kr og det mindre har en pris omkring 35.000 kr. Begge størrelser giver masser af plads til at udfolde sine evner og interesse for planter, men der er også plads til hyggelige samtaler og afslapning i varmen. Se mere her.

2. Det idylliske orangeri

Et orangeri kan sagtens være en forlængelse af din bolig, og det er der et idyllisk eksempel på her. Her ses det tydeligt at indretningen, ikke kun er til overvintring af eksotiske planter. Her er et romantisk rum, som giver lys og varme til resten af den boligen. Vinterhaven er specialdesignet til netop denne bolig af virksomheden VICA, som hjælper dig med at finde den perfekte løsning. Besøg deres website for meget mere inspiration.

3. Det poetiske orangeri

Orangeri i træ

Denne svensk inspirerede vinterhave kan stå smukt, som en poetisk oase, i din have. Materialerne der er brugt til at skabe dette orangeri, er af træ og glas. Det ser måske en smule småt ud, men det er faktisk 15m2. Du kan købe dette orangeri, monteringsklar, hos Qvesarum. Denne model hedder Linnéa, har en pris på 119.000 kr. Besøg deres website her.

Til toppen

4. Det engelske orangeri

Orangeri i forlængelse af hus

Classical Orangeries er en engelsk virksomhed, som designer, konstruerer og bygger ægte orangerier, individuelt til deres kunder i klassisk engelsk stil. Denne løsning er til liebhavere og entusiaster, der har specielle ønsker eller en speciel konstruktion på boligen, der kræver ekstra meget omtanke, når orangeriet skal designes. Her kræses der virkelig om detaljerne og materialerne. Dertil er der i virksomhedens orangerier indbygget ventilation, som har stor positiv effekt på indeklimaet i dit orangeri.
De har mange forskellige eksempler på deres website, som du kan besøge her

Til toppen

5. Det eventyrlige orangeri

Villa med orangeri i forlængelse

Vinterhaven her, giver dette ellers smukke hus, en helt fantastisk ekstra effekt, som mange vil sukker efter. Harmonien mellem villaen og orangeriet er meget tiltalende. Her er der meget plads og som det ses på billederne bruges orangeriet som en udestue, med spisebord og god stemning. Dertil er oliventræerne repræsenteret, så vinterhavens ånd er tydeligt tilstede! Dette orangeri er specialdesignet til denne bolig af Arte Glasbyg. Besøg deres website for meget mere inspiration.

Til toppen

6. Det uforglemmelige orangeri

Fritstående orangeri

Her er endnu et orangeri fra den svenske virksomhed Qvesarum. Her fremkaldes følelsen af et ekstra individuelt rum til ens bolig, som man kan bruge som en hemmelig oase til afslapning og restituering. Det er næsten 25m2 og har en pris på 249.000 svenske kr. Du kan se flere billeder og læse mere om det her.

Til toppen

7. Det nostalgiske orangeri

Enkelt orangeri

Orangerier ligner ofte store drivhuse, og her er et dejligt eksempel. Dette er i en meget enkel og minimalistisk stil. Det vil se smukt ud som fritstående orangeri, i din have. Du kan købe det i mange forskellige størrelser til forskellige priser. Den mest solgte grundmodel har en pris på 24.500 kr. Læs mere på SH Pavilloner’s website.

Til toppen

8. Det klassiske orangeri

Det klassiske

Denne skønne vinterhave fra Willab Garden har et smukt og simpelt look. De viktorianske spidser på tagryggen giver det et klassisk touch. Du kan få dette orangeri i mange forskellige størrelser og farver, til forskellige priser. Besøg deres website og lave den  sammensætning der passer bedst til dig. 

Til toppen


Fortryllende indretningsmuligheder

View this post on Instagram

A post shared by Ulrika Grönlund Deco&Garden (@ulrikagronlund1) on Feb 5, 2020 at 7:50am PST

Når du har fundet den perfekte vintehave, bør du også bruge noget energi på indretningen, for at opnå dets fulde potentiale, som funktionelt haverum eller hyggestue. 

Billederne kan inspirere dig til, hvordan du indretter dit orangeri til et rum, der er i perfekt balance mellem funktion og nærvær.

Til toppen

View this post on Instagram

A post shared by Inredning & lite vardag (@inredningsdesign) on Jan 1, 2020 at 10:57am PST

Til toppen


Hvad er et orangeri?

Orangeriet er et rum, ofte bygget op af flere vinduespartier, der sørger for at indfange solens stråler. Det er opvarmet og isoleret for at opfylde dets formål: til at skåne overvintrende træer og planter. De må nemlig ikke få frost. Det kan placeret frit i haven, eller som forlængelse af din bolig. Derudover er de gerne store og rummelige, så alt det grønne kan få en plads.

Til toppen


Historien bag

Orangeriet er et fænomen der stammer fra Frankrig. Her brugte man dem til at lade citrustræer overvintre for at skåne dem for frosten. Et af de ældste orangerier, der stadig eksisterer i dag, er helt tilbage fra 1674. Det tilhører det franske slot Château de Versailles. Dette orangeri er udgangspunktet for, hvordan vi bygger dem i dag.

Her kan du se hvordan orangeriet ved Versailles ser du. 

View this post on Instagram

A post shared by Pauline (@nybellune) on Apr 21, 2016 at 9:53am PDT

Til toppen

Orangeriet blev først rigtig populært i europa i 1700-tallet. Især Frankrig, Tyskland og Holland var optaget af orangeriet og de eksotiske planter. Man begyndte at importere træer såsom appelsintræer og granatæbletræer fra sydligere egne, og brugte orangeriet til overvintring af disse.  
Glas var en stor omkostning på denne tid, og for en menig borger var det dyrt at etablere et orangeri. Derfor var det forbeholdt de rige og adelige. Orangeriet blev derfor et symbol på status og velfærd. Man inviterede gæster, så man sammen kunne beundre de spændende og eksotiske frugter. Dertil brugte man det som en udvidelse af boligen, som stod frit i haven, hvor man kunne opholde sig, drikke vin og underholde gæster. 

Dette minder meget om måden vi bruger orangerier i dag – dog er vores ofte i forlængelse af huset. Nogle har stadig orangerier stående frit i haven, som i ældre tider. Dette er stadig en meget smuk og klassisk måde at holde orangeri på.

Til toppen

Orangeri som tilbygning

Orangeriet på billedet er fra Vale Garden Houses.


Orangeri – pris

Prisen for orangerier varierer meget. De kan koste helt ned til 10.000 kroner, men også nemt koste over en halv million. Som ved alle andre tilbygninger afhænger prisen således af materialer og dine æstetiske krav.

De fleste vinterhaver er en større omkostning, da de ofte ses i form af en tilbygning på huset eller som forlængelse. Det du egentligt betaler for, er et ekstra rum i dit hus, hvilket naturligvis er omkostningsrigt. Derfor skal købet af et orangeri gennemtænkes, og derudover skal alle ekstraomkostninger registreres og indregnes i den samlede pris. Uforudsete udgifter kan nemlig være en ærgerlig situation, som du kan være foruden, hvis du planlægger købet grundigt. Selvom du køber vinterhaver der er fritstående i haven og ikke er sammensat med boligen, kan den samlede pris stadig overraske. Så læg derfor et budget og tænk alle komponenter og ekstra udgifter igennem så du er sikker på, hvad du går ind til.

Til toppen


Fakta om orangerier, der adskiller dem fra eksempelvis drivhuse og udestuer

  • Opbygningen af et orangeri minder meget om en udestues. 
  • Det kan placeret frit i haven eller som forlængelse af huset, hvor en udestue altid er i forlængelse af huset.
  • Det er ofte opvarmet og isoleret, det er drivhuse ikke.
  • Det har ofte et fundament som isolerer, hvilket drivhuse ikke har.

  • De er ofte store og rummelige og nogle gange har de tilmed flere rum.

Til toppen


Se de overdådige og historiske orangerier vi kun kan drømme om

Og så er der de orangerier, der er så overdådige og prangende, at de kun er til at drømme om! Igennem tiden har de mest ambitiøse arkitekter sat deres spor verden over, med nogle storslåede eksempler. Se nogle af dem nedenfor.

Botanisk have København

Palmehuset i københavn er selvfølgelig på listen over fantastiske orangerier. Det ligger midt i Botanisk have, og er et besøg værd hvis du alligevel er i København. Orangeriet er lukket om mandagen, men ellers har det åbent fra kl. 10.

Til toppen

Belfast i det nordlige Ireland

Dette enorme orangeri ligger i Belfast i det nordlige Ireland. Dette smukke byggeri er fra begyndelsen af 1800-tallet, og står stadig som et utroligt og strålende eksempel. Den 14 meter høje kuppel på toppen af bygningen huser palmer og andre eksotiske planter. 

Til toppen

Singapore

Det moderne orangeri i Singapore åbnede i 2012. Ligesom meget andet byggeri i Singapore er denne bygning minimalistisk og stilren. Det kan måske give dig inspiration til et lidt mere moderne tilgang til det ellers klassiske og historiske orangeri.

Til toppen

Artiklen er senest opdateret den 12. maj 2023

Mest læste artikler