Sådan kommer du i gang med at dyrke dine egne chili

Chilier er svaret på alt: De er sunde, indeholder næsten ingen kalorier. Og så er de nemme at dyrke i haven og drivhuset, hvis bare de får tilstrækkelig med varme. Og vidste du i øvrigt, at styrken i chili ikke er en smag, mere en smertepåvirkning. Lær mere om chilien her.

Twitter Print

Sådan kommer du i gang med at dyrke dine egne chili

Der er mange gode grunde til at gøre plads til nogle chiliplanter i drivhuset eller til at eksperimentere med chili krukkerne på terrassen. Udbyttet kan let vise sig at overstige de største forventninger.

Duft og farver varierer

Duften varierer meget blandt chilierne. Den spænder over et væld af frugtagtige nuancer og skifter endda gennem modningsperioden. Og så er der farverne. Planterne er frodige og saftiggrønne. Frugterne er saftspændte og strålende blanke. Umodne kan de være grønne, sorte eller hvide. Modne skifter de til alle mulige farvetoner fra gul over orange til flammende rød eller lilla afhængigt af sorten.

Chilier strutter af sundhed

Dertil kommer, at chilier er sunde. De er sprængfyldte med vitaminer og antioxidanter. De giver alt efter styrken en hurtigere mæthedsfornemmelse, men indeholder selv næsten ingen kalorier. De nedsætter desuden behovet for fedtstoffer i maden. De er altså et godt slankemiddel, og det menes ligefrem, at chili kan øge stofskiftet med op til 25 pct.
  
Læs også: 10 tricks til succes med tomater i drivhuset

Chilier kræver lys og varme

Hvis du vil så dine chiliplanter, skal du i gang allerede midt i februar. Chili spirer villigt, men planterne har en lang udviklingstid. Så i potter, og plant om flere gange til stadig større potter.

Chili skal have meget varme om dagen

Generelt kræver chili mere varme end fx tomater for at komme i gang med væksten. 20-25 grader om dagen og ikke meget under 15 grader om natten er optimale betingelser. På friland bør du vente med at plante chili til omkring sankthans. Vælg et lunt og gerne beskyttet sted.

Sådan kommer du godt i gang

Hvis du fjerner de første seks-syv blomster på planten, vil den blive mere kompakt. Den større bladmasse betyder yderligere, at de første frugter dannes langt tidligere. De kan høstes umodne allerede fra begyndelsen af juli, og jo før og jo flere du plukker, jo flere chilier kommer der. Chili skal gødes som andre drivhusplanter. Hellere med en tynd blanding tit – fx ved hver vanding – end med en kraftigere blanding sjældnere.
  
Læs også: Rabarber – havens nemmeste plante

Citronchili

Citronchili er en meget stærk chili. Først grøn med æblearoma, siden gul med citrus-, solbær-, nektarinaroma. Frugten er 7 cm lang.

Habanero chili

En af de absolut stærkeste chilier i verden. Fantastisk kraftig aroma af abrikos, mango og stærk frugtaroma, som Habanero er kendt for. Sorten giver et flot stort udbytte.

Sweet banana

Slik til børn. Denne chili får meget store (15 cm) og meget milde frugter med en frugtagtig smag. Kan spises rå, men er også fin til salater. Kan lykkes på friland fra juni måned.

Chilier på Scoville-skalaen

Chilis styrke måles i scoville. Den varierer fra 0 til 500.000, hvor 0 svarer til styrken i en grøn peberfrugt. En “almindelig” dansker vil generelt opfatte en styrke på 7.000 som stærk. De sorter, der er til salg som udplantningsplanter, er for nemheds skyld i reglen inddelt i styrker fra 0 til 10.

Chiliplanter om vinteren

Chiliplanter er flerårige, men de tåler ikke under 10-15 grader. Det ideelle overvintringssted er en vindueskarm i et køligt rum. Vand sparsomt om vinteren, så planten netop holdes i vækst. Til foråret pottes planten om, og den skæres tilbage til ca. 10 cm over den første forgrening.

Du kan også have glæde af dem om vinteren

Chilier er bedst friske, men du kan også have glæde af dem hele vinteren. Gør dem i stand, og frys dem i passende portioner. Eller opbevar de rensede chilier i olie eller eddike, som også kan bruges til stegning og i marinader, og som er nem at styrkeregulere med mere ukrydret olie eller eddike. Nogle chilier kan tørres hele – frøene kan med held sås næste år i februar.

Chili i drivhuset

Men som sagt er de bedst friske, så hvorfor ikke have adgang til friske chilier hele året? Det kan du sagtens hvis ud har et drivhus eller et minidrivhus hvor de kan bo. Det gælder om at stille dem så lyst og så varmt som muligt, så kan du faktisk være heldig at du kan høste helt til jul! Læs med her og få en guide til hvordan du kan få dine chiliplanter til at bære frugt længe!

Twitter Print

Mest læste artikler