4 katte er døde af farlig sneglegift

4 katte er døde af farlig sneglegift

En ulovlig gift mod dræbersnegle er nu årsag til, at fire katte er døde.

Twitter Print

Ulovlig sneglegift er dødelig

I samme villakvarter i Nørresundby i Jylland har hele fem katte spist en sneglegift, som er ulovlig i Danmark. Fire katte er nu desværre døde af giften, som nemt kan købes både på internettet og i Tyskland.

Giften mod dræbersnegle indeholder det farlige stof metaldehyd, der har en særlig sød smag, som kattene elsker. Umiddelbart efter kattene har spist af giften, opstår de tydelige symptomer med kramper i ansigtet, dernæst kramper i kroppen og efterfølgende meget høj feber.

Selvom kattene hurtigt kommer til dyrlægen, er det langt fra sikkert, at de overlever giftindtaget.

Brug kun godkendt sneglegift

Derfor er det meget vigtigt, at man er opmærksom på, hvilken gift man bruger i haven for at komme dræbersneglene til livs. Den gift, man kan købe i Danmark, er lovlig og godkendt, og har ingen skadelige effekter på katte og andre dyr.

Twitter Print

Mest læste artikler