Hver eneste sommer deles skrækhistorier på de sociale medier, om robotplæneklippere, der er kommet for skade at køre pindsvin over, så de efterlades døde eller hårdt sårede.
Men du behøver altså ikke vælge mellem om du vil have en smuk og velfriseret plæne eller redde pindsvinene. Du kan let gøre begge dele, fortæller Michael Nielsen, der er Country Manager for Stihl i Danmark og lidt af en robotekspert.
– Det er et emne, vi oplever er aktuelt, hvert eneste år, og derfor vil vi gerne være med til at rådgive om, hvordan man kan bruge sin robotplæneklipper med ren samvittighed, fortæller han.
Han har fem gode råd til, hvordan du som robotplæneklipperejer kan sikre dig, at du ikke skader havens dyr.
1. Lad robotten køre om dagen
Det er i altoverskyggende grad om natten, at robotplæklippere rammer pindsvin, derfor kan du med meget stor sandsynlighed undgå uheld ved at lade den køre om dagen.
– Vi anbefaler altid, at robotplæneklipperne kører fra formiddag, når græsset er ved at være tørt, til tidlig aften. Som regel siger vi, at maskinen optimalt set skal køre først på formiddagen, helst ikke før 9.30 og frem til sidst på eftermiddagen, men inden mørkets frembrud. På den måde risikerer man heller ikke at genere sin egen eller naboernes nattesøvn med maskinen – og rammer altså heller ikke de dyr, der er på plænen om natten.
2. Køb den rigtige maskine til din plæne
Grundreglen er, at maskinen skal køre på din plæne i dagstimerne – i et tidsrum, hvor du ikke selv er på plænen. Hvis du oplever, at det er helt umuligt, at få slået græsset, uden at tage natten i brug, skal du måske overveje om du har den rigtige maskine til din plænestørrelse. Hvis du har sparet og købt en lidt for lille maskine, til din plæne er det her, det vil komme til udtryk.
3. Køb en robotplæneklipper der overholder de fælles eurpæiske standarder
Der er udarbejdet en række fælles europæsike sikkerhedsstandarder for robotplæneklippere, der blandt andet betyder, at plæneklipperen stopper, hvis den møder en forhindring eller hvis den blive løftet elle vippet om på ryggen. Disse standarder sikrer såvel mennesker som dyr ikke kommer til skade. Du kan se, om din robot overholder kravene ved at se, om den bærer CE-mærket.
4. Sænk klippehøjden om sommeren
I sommermånederne kan du med fordel gøre endnu en ting for at sikre sig, at intet dyr kan komme ind under din maskine.
– Hvis du sænker klippehøjden, er det endnu sværere for et lille dyr, at kommer ind under plæneklipperen og dermed komme til skade.
5. Byg et kanthegn
Vil du være absolut på den sikre side, kan du bygge et lille kanthegn rundt om din plæne og på den måde sikre dig, at de små pindsvin slet ikke kommer ind på plænen.