Velkommen bier!
Der er mange af os, der fryser til is, når vi ser en bi i vores haver. Det hænder også, at blodrusen melder sig, og man begynder at gå på jagt efter en potentiel stikkebasse.
Medmindre man er alvorligt allergisk over for bistik, er det den helt forkerte indstillng til bier, hvepse og brombasser. I stedet bør man klappe i hænderne, hvergang en bi eller en anden bestøver forvilder sig ind over havehegnet.
For det er godt nyt for dine blomster og planter – og kun godt. På den måde får dine blomster, som de fleste ved, de bedste muligheder for at formere sig.
Her er derfor 7 tips til, hvordan du kan få flere bier, hvepse og andre bestøvere i din have.

1. Plant planter, som bierne kan lide.
Sørg for, at tænke bier, hvepse og andre bestøvere ind, når du vælger blomster. Nogle blomsterne er bare ekstra populære hos bierne. Det er for eksempel blomster som asters, lavendel og salvie. Med lidt research finder du hurtigt frem til, om dine blomster har bitække.
Forskning har i øvrigt også vist, at blomster, der er hjemmehørende i landet, udøver større tiltrækning på det pågældende lands bier end importede blomster.
Vælg en bred palet af forskellige blomster og farver. Jo større spredning jo bedre.
Læs også: Sommerfuglebusk – alt om pasning, plejning og beskæring
2. Plant blomsterne tæt
Det betaler sig at samle sine blomster i klumper og i tætte bede. Det har vist sig, at bier foretrækker den form for blomsterbeplantning. Det skyldes blandt andet, at bierne kan spare energi, fordi de kan “barhoppe” fra blomst til blomst.

3. Plant mange forskellige blomster
Gå amok i blomster i alle mulige former og farver. Farver som blå, hvid, violet og gul er særligt tiltrækkende for bier.
4. Sørg for vand til bierne
Når det bliver varmt og tørt, vil bierne sætte pris på et lille fuglebassin. Eller sørg for, at der er nogle steder i haven, hvor der af og til er mulighed for, at en smule regnvand kan samle sig. Det kan bierne også drage nytte af.
5. Plant forårsblomster.
Plant krokus og andre forårsblomster, så bierne har har en mulighed for at samle energi, når de vågner op af deres vinterdvale om foråret.
6. Lad mælkebøtterne blomstre
Mælkebøtterne er en af biernes yndlingsblomster. Mælkebøtter er rige på fedt, og det er en af de vigtigste energikilder for bier og andre bestøvere. Lad derfor gerne en del af haven vokse vildt, så mælkebøtterne får lov til at springe ud og tiltrække bier og hvepse.
7. Ingen ukrudtsmidler
Find alternative ukrudtsmidler. Der er mange produkter på markedet, som ikke går direkte ind i biernes system og gør skade der.
Kilde: housebeautiful.co.uk
Læs også: Lavendel – den velduftende middelhavsblomst