Frygt for edderkopper er helt naturligt
Det er helt naturligt at være bange for edderkopper. Faktisk er frygt for edderkopper et nyttigt alarmsignal, der skal fortælle dig, når der er fare på færde. Men da vi ingen dødeligt giftige edderkopper har i Danmark, er frygten for edderkopper ikke godt for noget – tværtimod.
Sådan slipper du for kløende myggestik.
Edderkopper er nyttedyr
Ifølge den amerikanske forsker i entomologi, Matt Bertone, er edderkopper nyttedyr, som vi ikke bør dræbe, men i stedet bør passe på.
Dette skyldes, at edderkopper overordnet set er rovdyr som spiser alt det, de fanger i deres net. I denne forbindelse fanger edderkopper regelmæssigt parasitter og andre sygdomsbærende insekter, så som myg, der kan gøre os mennesker rigtig syge.
– Derfor er det ikke alene edderkoppens liv, vi sætter en stopper for, når vi klasker dem; vi skaffer os nemlig af med et vigtigt rovdyr i hjemmet, skriver Matt Bertone i en artikel på videnskabsmediet theconversation.com.
Næste gang du overvejer at dræbe en uskyldig edderkop, bør du derfor genoverveje om edderkoppen ikke lige så let kan sætte ud i det fri.
Læs også: Edderkopper | De syv mest almindelige arter i vores hjem
![]() |
Spindelvæv er edderkoppens fineste håndværk. |
Sådan sætter du en edderkop ud i det fri
En af grundene til at mange mennesker vælger at dræbe harmløse edderkopper i stedet for at sætte dem ud i det fri er, at man ikke ønsker at røre ved de små kryb. Der findes dog flere hurtige og nemme metoder til at sætte en edderkop ud i det fri, helt uden at du behøver at være i kontakt med den.
I videoen nedenfor ses forskellige eksempler på hvordan du kan fange en edderkop uden at være i direkte kontakt med den. Vi anbefaler de første 2 metoder, som er med et stykke papir og et glas eller en edderkoppefanger, da disse metoder er mest skånsomme for edderkoppen.
Slip af med din angst for edderkopper
Er du en af de mennesker som lider af angst for edderkopper, kan det være meget grænseoverskridende at fange en edderkop, selvom du ikke nødvendigvis behøver at røre ved den.
Her kan du læse mere om, hvordan du slipper af med din angst for edderkopper.
Kilde: Theconversation.com