Mariehønsenes værn mod rodvdyr
Mariehønen er haveejerens bedste ven, fordi de er det bedste værn mod bladlus. De kan nemlig fortære myriader af bladlus i løbet af en dag.
Mariehønen har som byttedyr for større dyr sin egen plads i fødekæden. De lever livet farligt på deres egen måde. Det er nemlig ikke den store kunst at fange en mariehøne. Det ved ethvert barn, der har ladet en mariehøne vandre hen over sin hånd.
Menneskers skik med at tage insektet i sin hule hånd og sende det afsted i flugt mod vorherre for at bede om godt vejr vidner i allerhøjeste grad om, hvor nemt det er at fange mariehøner.
Nu kan ny forskning fra Exeter og Cambridge universiterne i England dokumentere, at nogle arter af mariehøns – og særligt de røde – af naturlige årsager ikke er gearede til at stikke af ved mindste fare. De har nemlig en helt anden måde at beskytte sig mod rovdyr på.
Mariehøns som giftfrøer
Det er et kendt virkemiddel hos visse dyrearter at signalere højt og tydeligt med stærke farver, at det ikke kan betale sig at spise dem, fordi de enten smager afskyeligt eller er regulært giftige.
De mest ikoniske eksempler på dette er giftfrøerne fra syd- og mellemerika, hvis skarpe farver i for eksempel blå, gul og rød får dem til at skille sig ud i det grøn-brune bladhang i junglen. Nogle af disse frøers gift er så farlig, at amazonas indianere i århundreder har brugt ekstrakt fra frøerne som dødbringende giftstof til deres pile.
Så farlig er mariehønen ikke, men alligevel viser det sig nu, at de røde mariehøns bliver spist i signifikant mindre omfang end mere blegt udseende mariehønearter – på grund af deres farve og deres gift.
 |
|
| To-prikket mariehøne |
De farvestrålende mariehøns skånes af rovdyrene
I Danmark er den mest udbredte art blandt de ca. 50 mariehønearter, der findes i Danmark, den syvplettede mariehøns (Coccinella septempunctata). Der findes dog også røde, gule og brune mariehøns med varierende antal af pletter.
Forskningen fra Exeter og Cambridge universiterne i England viser nu, at det er de mariehøns, der træder mest tydeligt frem i deres naturlige habitat, som er de mest giftige. Det drejer sig blandt andet om netop den syvplettede mariehøne.
Forskningen viser også, at de mest farvestrålende mariehøns tilsyneladende også er dem, som insekternes i størst omfang afstår fra at fange og spise.
Forskerne testede for at undersøge dette, hvordan fugle, der normalt spiser mariehøns, reagerede på forskellige farvetegninger på modeller af mariehøns. Disse eksperimenter viste, at fuglene i signifikant grad undgik at gå efter de de mariehøns, der trådte tydeligt frem i deres farvemønster i deres foretrukne omgivelser. Forskerne konkluder på den baggrund, at kombinationen af stærk farve og ekstra stor giftighed hos visse mariehøns er en måde at melde klart ud, at spisning ikke kan betale sig.
Læs mere om de engelske universiteters studier af mariehøns her.
