Rådyr i haven hygger – og ødelægger

Rådyrene er i fuld gang med at tilpasse sig menneskets adfærd. De kommer især frem, når de ved, at husets beboere ikke er aktive, dvs. om natten eller når beboerne er kørt på arbejde. Man kan godt opleve rådyr, der går rundt i haven søndag formiddag, når beboerne sover længe, mens de på hverdage er ude af haven tidligere.

Rådyr kan blive nogle ret irriterende “gæster”

Synet af de statelige dyr er noget, de fleste nyder – sværere er det at nyde synet af de blomster og afgrøder, som de smukke dyr æder løs af. Roser, salat, jordbær, ærter, høstfloks og rødbeder er nogle af de mange planter, som haveejeren godt kan glemme alt om at have for sig selv. Det samme gælder grønkål, ærteblomster, valmuer, kornblomster, tulipaner, persille, selleri, pragtsnerle og klematis.

Næsten alt kan fange rådyrets interesse, men det mærkelige er, at rådyrene skifter smag. De kan elske kartofler det ene år og så ikke værdige dem et blik det næste år. Ét sted i landet går de aldrig forbi en valmue uden at nippe knoppen af, mens de andre steder lader valmuerne være helt i fred.

Rådyr kan skifte smag, så man kan aldrig være helt sikker på, hvad de lader stå i haven. Disse planter er imidlertid kendt for ikke at blive spist:

• Løgblomster: bla. skilla, krokus, vintergæk, erantis.
• Stauder og toårige: lavendel, kærmindesøster, bonderose, julerose, fingerbøl, iris, ridderspore, citronmelisse, lærkespore.
• Enårige: morgenfrue, okseøje, brudeslør.
• Buske: berberis, syrisk rose, buksbom, syren, forsytia.

Læs også: Få succes med figentræer i danske haver

Som udgangspunkt må man regne med, at rådyrene altid vil gå efter unge sprøde og saftige skud og knopper på nye træer, buske og planter. Et træ eller en busk med nogle år på bagen kan som regel godt tåle, at et forårssultent rådyr tager de knopper og skud, det kan nå. Unge planter derimod kan have sværere ved at klare afgnavningen og skal beskyttes.

Er du meget træt af rådyrene, så hegn haven ind

Den ultimative løsning er at hegne haven ind. Hegnet skal være min. 140 cm højt for at holde rådyrene ude. Alternativt kan man nøjes med at hegne dele af haven som fx køkkenhaven eller staudebedet ind.

Rådyr hader lugten af bl.a. blodmel og hjortetaksolie. Begge dele kan købes som gå væk rådyr midler på planteskoler; blodmelet blandes med vand og pensles/sprøjtes på planterne, der skal beskyttes.

Blandingen af blodmelet efterlader kraftige rødbrune plamager eller stænk på bladene, hvis duft afskrækker rådyrene. Iflg. producenterne holder virkningen i op til seks uger, men det er tilrådeligt at gøre sig sine egne erfaringer med midlet.

Hjortetaksolien er en olie, som planterne ikke tåler at blive smurt for voldsomt ind i. I stedet anbefales det at pensle et par pinde med den ildelugtende olie og stikke dem ned ved de planter, der skal beskyttes.

Hvis du har haft besøg af en hjort i din have, så er der overvejende sandsynlighed for, at det var et rådyr. Der findes mere end en halv million rådyr i Danmark. Bestanden af dådyr tæller derimod under 10.000.

Rådyret er den mindste af de danske hjortearter. En fuldvoksen rådyrhan vejer ca. 30 kilo og bærer kun et lille gevir. Dådyrhannen kan derimod veje op til 100 kilo og være udstyret med et kæmpegevir. Om sommeren er pelsen på begge arter rødlig. Kend dådyret på den hvide bug/mave og dens hvide pletter på ryggen.

Sådan lever rådyrene

I maj og juni bliver lammene født. Pas særligt godt på med græsslåmaskinen i denne periode, hvis I har mistanke om, at der findes nyfødte lam i haven. Siden april har bukkene fejet – dvs. at de har gnedet opsatsen mod spæde træstammer og grene for at gnide basten af.

Rådyrene mangler føde, når det bliver vinter

I maj tager fejningen af, men kan fortsætte frem til september. I august og september parrer dyrene sig. Når det bliver vinter, er der ikke meget føde at finde, og derfor er nye skud og knopper på træer og buske især udsatte.

Det er lettest at lokke rådyr til sin have om vinteren. Man kan sætte en saltsten op. Den købes i en foderstofforretning og sættes på en pæl ca. 130 cm over jorden. Når det regner, driver saltene og mineralerne ned ad pælen og ned på jorden, hvor rådyrene slikker dem op.

Hvis man vil fodre rådyrene, kan man plante fx fodermarvkål, som de kan gå og æde af hele vinteren. Giv også gerne tørret majs til dem i et trug løftet over jorden, men ikke korn – det kan de ikke tåle.