Snegle er ikke så ulækre og skadelige, som vi tror

Slimede og ulækre! Det er de fleste haveejeres mening om snegle. Det gælder især nøgensneglene, dvs. snegle uden hus. Tolerancen er straks større over for snegle med hus. I praksis optræder de nemlig ikke som alvorlige skadedyr i vores haver.

Snegle er ikke så ulækre og skadelige, som vi tror

Slimede og ulækre! Det er de fleste haveejeres mening om snegle. Det gælder især nøgensneglene, dvs. snegle uden hus. Tolerancen er straks større over for snegle med hus. I praksis optræder de nemlig ikke som alvorlige skadedyr i vores haver.


Snegle æder næsten alt, og kun 5-10 pct. af deres føde, er de planter, som vi er mest bekymrede for skal blive ødelagt.

Læs også: Padderokke – bekæmpelse af havens mest sejlivede plante

Der er flere snegle i din have, end du er klar over
De fleste haveejere huser langtflere snegle i haven, end de forestiller sig. Men sneglene er små og gemmer sig ofte for solen. Af Danmarks knap 100 arter af landsnegle har langt de fleste hus. Kun cirka 15 arter er nøgensnegle. De husbærende arter er overvejende ret små arter.

Vinbjergsnegle er fredet
Vinbjergsneglen er med et hus på ca. 4,5 cm langt den største. Det er antagelig munke, der i middelalderen har indført den fra Sydeuropa. I Danmark er den fredet og må ikke indsamles!

Snegle er altædende
Snegle er nærmest altædende, og de gør stor nytte ved at fortære henrådnende plantedele, døde dyr og ekskrementer, som ellers ville forpeste omgivelserne. I en almindelig have vil det under normale forhold kun være 5-10 pct. af sneglenes føde, der kommer fra planter, som har vores interesse.

Nøgensnegle er lige så uskadelige
De fleste nøgensnegle er lige så nyttige og uskadelige som deres skalbærende slægtninge. Bedst kendt er den sorte skovsnegl, som bliver 10-15 cm. Den er almindelig i skove og krat i hele landet, men den findes også hyppigt i hegn, parker og haver.

Rød skovsnegl og den plettede gråsnegel
En nær slægtning, rød skovsnegl, er indført hertil fra Harzen. Gråsneglen er meget almindelig – den kaldes også kældersnegl – den har pletter og striber på kroppen og findes undertiden i huse. De gør ingen skade, men deres tilstedeværelse er tegn på alvorlige fugtproblemer.

Men dræbersneglen er alle haveejers fjende
Dræbersneglen har siden de første forekomster i 1997 bredt sig til hele landet og optræder nu mange steder som et besværligt skadedyr. Visse år har sneglene lokalt været nærmest altødelæggende og antallet af snegle så enormt, at en bekæmpelse kunne virke nærmest håbløs. Ud over gift er der ingen lette løsninger.


Af Emil Lütken, 603

 

Mest læste artikler