En vild, naturlig forhave eller en klassisk, præsentabel forhave?

Denne artikel er oprindeligt udgivet på voresvilla.dk og flyttet til idenyt.dk efter 2018.

En have kræver arbejde

Forleden gik jeg ud i min forhave og fik øje på et egetræ. Jeg har ikke lagt mærke til det før, men efter at have hentet et målebånd kunne jeg konstatere, at det er lige omkring to og en halv meter højt. Det kan godt være, det ikke var blevet plantet af nisser i løbet af natten, men det føltes vitterlig sådan.

Jeg er vokset op i et hjem med have. En dejlig have, hvor der blev leget og hygget. Jeg husker ikke, at mine forældre konstant knoklede rundt i haven og svedte i solen, men jeg begynder at have en mistanke om, at al den tid, hvor jeg har ligget i sengen og feset den af som teenager, har de haft gang i spader og river. Alting var bare lidt nemmere, da ens forældre tog slæbet, uden at man bemærkede noget – og den indsigt kan åbenbart også ramme granvoksne mænd, der lige er blevet haveejere.

Egetræ eller ej?

Det pludseligt opståede egetræ fik mig til for første gang i lang tid at kigge på min forhave med åbne øjne. For tre år siden var den tilgroet af selvsåede buske af forskellig karakter. Det så ikke kønt ud, så jeg fjernede alle buskene. Det ser bare heller ikke kønt ud nu, hvor buskene er væk. Nu består forhaven mest af totter af græs, skvalderkål og andre planter, som jeg ikke ved, hvad hedder – men jeg er ret sikker på, at det er ukrudt. Og de dér fangarme med torne er vist fra en vild brombær, der vokser et sted inde i bambusbedet.

Så kastede jeg blikket over på genboens forhave: en skråning i flere niveauer fyldt med planter, der blomstrer på forskellige tidspunkter af foråret og sommeren, så det altid ser farverigt og magisk ud. Surbundsbede med rododendron. Buske og bunddækkeplanter fyldt med gyldne og blå blomster, jeg ikke aner, hvad hedder.

Mit problem er, at tre mere eller mindre ubehagelige sandheder er gået op for mig:

1. En naturhave kræver også arbejde. Det hele vokser ikke op og bliver pænt og harmonisk. Det bliver bare rodet, og forhaven nærmer sig noget, som jeg ved, at naboerne taler om.
2. Planter vokser. Og når man fælder og fjerner buske, griber andre planter som skvalderkål hurtigt chancen.
3. Jeg er ved at forelske mig i tanken om et smukt egetræ i forhaven.

Jeg har givet mig selv en uge til at beslutte, om tanken om en lidt vild og naturlig forhave skal opgives til fordel for en klassisk, pæn og præsentabel forhave. Skal egetræet have lov til at vokse, eller skal det dø til fordel for farverige – og sikkert ganske plejekrævende – blomster? Under alle omstændigheder må jeg indstille mig på selv at tage slæbet denne gang ..