Farligt haveredskab tilbagekaldes: Udgør en betydelig sundhedsrisiko

Utrolig farligt haveredskab er trukket tilbage af sikkerhedsstyrelsen. Har du det derhjemme, skal du straks stoppe brugen og returnere produktet.

Hvis du, som mange andre, går sommeren i møde med nyindkøbte haveredskaber, skal du være opmærksom på, om dette produkt er røget med i indkøbskurven. Selvom det ikke er blandt de største og mest voluminøse haveredskaber, kan det nemlig påføre dig massiv skade.

Der er tale om et ståltrimmerblad til en buskrydder solgt på den danske webshop 24hshop.dk. Trimmerbladet er blevet tilbagekaldt, da det udgør en stor fare ved brug, oplyser sikkerhedsstyrelsen på deres hjemmeside.

Derfor er den så farlig

Når vi går i haven, har vi en stor tiltro til, at de elektriske haveredskaber trygt kan tages i brug. Det er ikke tilfældet for det solgte trimmerblad – tværtimod. De knivskarpe blade, der sidder på trimmerbladet, kan slynges af under brug og dermed påføre stor skade på både føreren af busktrimmeren og dem omkring ham. Man kan forestille sig, hvordan en hyggelig dag i haven, kan udvikle sig blodigt.

Produktet er forbudt i hele EU og må ikke længere forhandles i Danmark.

Hvis du har købt produktet, skal du straks holde op med at bruge det og returnere det til butikken, eller smide det ud.

Foto: Sikkerhedsstyrrelsen

Mest læste artikler