Skal græsset blive liggende eller samles op?
Mange græsslåsmaskiner er bygget med en opsamlerboks, der fanger det klippede græs, så det ikke spredes ud over græsplænen, mens andre græsslåmaskiner spreder græsstumperne ud over græsplænen.
Der er i denne forbindelse delte meninger om hvorvidt græsset skal samles op eller blive liggende efter det er blevet slået. Hvor nogle mener, at det skader græsplænen af lade de afklippede græsstumper blive liggende, mener andre, at græsstumperne er direkte gode for græsplænen. Så hvad skal man tro på?
Giv dine gamle havemøbler nyt liv med disse få midler.
Opsamling af græsstumper giver en lysere græsplæne
Opsamling af græs kan være nødvendigt, hvis du har en græsplæne, der ikke er blevet slået i lang tid. Men hvis du altid samler græs op efter slåning, kan det resultere i, at din græsplæne bliver tyndere og får en lysere grøn farve, da din græsplæne således ikke bliver gødet med græsstumperne.
De fine græsstumper gøder din plæne
Et af argumenterne for at lade græsset blive liggende er, at stumperne naturligt gøder græsplænen, hvilket giver en grønnere og mere tæt græsplæne.
– Det nyslåede græs falder ned mellem det friske græs, og her ligger det, indtil regnorme og bakterier omdanner det til kvælstof, kalium og fosfor, som dit græs kan bruge som næring, udtaler Karen Søegaard, der er seniorforsker ved Institut for Agroøkologi, Jordbrugsproduktion og Bæredygtighed ved Aarhus Universitet til Videnskab.dk.
Her får du den ultimative guide til din græsplæne.
Bør man aldrig samle græsset op?
Men vil dette så sige, at du aldrig bør samle græsset op? Svaret er nej. Som nævnt ovenfor bør du samle græsset op, hvis du for eksempel har været på ferie og ikke har slået din græsplæne i meget lang tid. Hvis der ligger meget afslået græs på din græsplæne, kan det nemlig forhindre din græsplæne i at foretage fotosyntese, der får græsset til at gro.
Kilde: Videnskab.dk
Læs også: Græsslåning på den rigtige måde og de rette tidspunkter