Frisk græsplæne med de rette græsfrø og vedligehold

Hvilken græsblanding du bruger til din grund er ikke helt lige meget. Der er forskel på de forskellige typer græsfrø som fx engrapgræs og rødsvingel med lange eller korte udløbere. Find den rigtige blanding, og få tips til det løbende vedligehold.

Mange græstyper i plænen

Engrapgræs, rødsvingel med lange eller korte udløbere? En græsplæne består oftest af mange forskellige græstyper. Hvordan din græsplæne skal se ud, er et spørgsmål om smag og behag.

Du kan bruge enorme mængder af tid på den grønne plæne, eller du kan vælge blot at slå den – og lade stå til. For eksempel er mælkebøtter eller mos noget, der kan få plæne-entusiasterne til at “se grønt”, mens andre blot synes, at de gule blomster pynter, og at mos er blødt at træde på.

Græstyper med forskellige egenskaber

En græsplæne kan bestå af mange græstyper med forskellige egenskaber. Således siger man, at en frøblanding med 30% engrapgræs, 30% rødsvingel uden korte udløbere og 40% rødsvingel med udløbere giver en “fløjlsplæne”, der oven i købet vokser langsomt, så antallet af klipninger reduceres.

Her finder du den ultimative guide til græs og tips til hvordan du bedst sår græsfrø.

Slidstærk plæne med rajgras

Rajgras i blandingen giver en slidstærk plæne, der er hurtig til at spire og vokse. Rajgræsfrø har tillige en god “madpakke” i form af indbygget gødning med sig, så er det en ny plæne, bør rajgræsmængden være stor.

Engrapgræs lukker bare pletter

Engrapgræs derimod er langsom til at spire. Det er små, lidt sarte frø, men lykkes spiringen, giver de til gengæld en meget slidstærk plæne. Samtidig er engrapgræs plænens vejarbejdere. Via deres mange udløbere sørger engrapgræsset for at lukke huller og bare pletter hurtigst muligt.

Rødsvingel kaldes undergræsset, og sorten klarer en hel del udtørring. Også rødsvingel “lapper” gerne bare pletter med sine udløbere. Tjek poserne i planteskolen og vælg din favorit-blanding – og glæd dig så til alt det grønne.

7 trin mod en ny græsplæne

– Jorden skal være bearbejdet, så den ligner brødkrummer.
– Bland muld og gødning/kompost med grus. Blandingen blandes igen med jorden på såstedet.
– Fordel mulden, ret af og riv igen det øverste lag, så det er plant.
– Spred den valgte græssort på såstedet.
– Riv jorden igennem igen, så frøene blandes med jorden.
– Troml jorden, så der er optimal kontakt mellem frø og jord.
– Eftergød området, når frøene er godt i gang med at spire.

Hold plænen intakt

– Jorden under græsplænen skal være veldrænet.
– En blød og fugtig plæne renoveres bedst via en topdressing af sand.
– Giv gødning i september og igen i juni. Skinner solen, når du gøder, skal du vande efterfølgende, så du undgår afsvedning af frøene.
– Vertikalskær plænen – gerne en gang om måneden.

Du skal altid huske!

– Klip ikke plænen for kort. Du må maksimalt klippe en tredjedel af stråene hver gang.
– Fjern ukrudt med dine hænder – ikke med ukrudtsmidler.
– Er jorden sur, tilfører du kalk. Både mos og ukrudt elsker sur jord.

Lad afklippet efter græsslåning ligge en gang imellem. Dyre græsfrø giver oftest bedst resultat. Der findes langsomtvoksende arter, så du ikke skal slå græsset så tit.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler