Som haveejer med græsplæne er det vigtigt græsslåningen gøres rigtigt og på det rigtige tidspunkt, hvad enten den er stor eller lille. Græsslåningen har nemlig stor betydning for, hvordan plænen vil se ud året rundt, og det er derfor vigtigt du har de rigtige teknikker.
Med hjælp af vores tips, kan du få den optimale guide til græsslåningen, for en større chance for succes med den flotte grønne plæne.
For tæt græsslåning svækker rodnettet
Er græsslåningen for tæt, vil planten automatisk reducere rodnettet, og så svækker du din plæne. Græsset bliver mindre modstandsdygtig over for sygdomme og dårligere til at stå gennem tørkeperioder. Som tommelfingerregel skal græsslåningen starte, når græsset er 4-5 cm højt og klippe det ned til cirka 3 til 3,5 cm. Men du må aldrig klippe mere end en tredjedel af græssets længde på én gang, så tager du for meget kraft fra planterne.
Slå græs af flere gange, hvis plænen er blevet ”langhåret”
Det princip gælder også, når du kommer hjem til en ”langhåret” græsplæne efter ferien. Græsslåningen skal ske ad flere gange, så her skal du sætte plæneklipperen i øverste hak, ved første græsslåning. Klippehøjden bør også varieres, så du hæver den i starten og slutningen af sæsonen. Opstår der en længere tørkeperiode midt på sommeren, kan du med fordel hæve klippehøjden igen for at hjælpe græsset igennem.
Tre græsproblemer – og løsningen på dem
1. Vissent græs – græsset kommer igen med regnen
Hvis græsplænen tørrer totalt ind under en hedebølge i foråret eller midt på sommeren – så nyd sommeren på din gule plæne, for græsset kommer igen af sig selv, så snart der kommer regn. Er du træt af den vissengule plæne, kan du efterså med mikrokløver i august. De små kløvere bevarer den grønne farve længere, når det bliver tørt.
Læs også: Sådan får du en ny græsplæne med såning af græs
2. Gule pletter – svampesygdommen rødtråd
Har du kedelige gule pletter i din græsplæne sidst på sommeren, er der stor sandsynlighed for, at det er svampesygdommen rødtråd. Den kommer, hvis græsset mangler lidt gødning, og problemet løses derfor let ved at give lidt ekstra gødning først i august: ca. 2.5 kg/100 m2.
3. Ukrudt i græsplænen – lug ud i græsset eller slå det
Ukrudt, der danner en flad bladroset (tusindfryd, vejbred, skræppe, mælkebøtte osv.) har vækststed under græssets klippehøjde, så dem bør du stikke skråt ned under hver roset, sådan at de kan lempes op, hvis du vil af med dem. Mere opret ukrudt som fuglegræs, ærenpris, storkenæb osv. har vækststed over græssets klippehøjde, så dem kan du nøjes med at tage dem ved græsslåningen.
Her kan du læse mere om ukrudt i græsplænen
Vælg plæneklipper til græsslåning – rotor- eller cylinderklipper
Der findes to typer plæneklippere til græsslåningen: rotorklippere og cylinderklippere. Hvis rotorklipperens vinge er lidt uskarp eller ødelagt af sten, vil det gå hårdt ud over græstoppene ved græsslåningen. Cylinderklippere har vandret kørende, spiralsnoede skær, der klipper græsset af. Det giver den flotteste klipning uden flossede toppe. Cylinderklipperen kræver naturligvis også vedligeholdelse, skæret skal være skarpt for at klippe græsset rent.
Hvornår må du senest slå græs?
Du skal stoppe med gødning og græsslåning i tide. På et tidspunkt kan det faktisk ikke betale sig at gøre det længere. Når temperaturen i jorden falder til 6-7 grader, hører græsset nemlig op med at gro.
Normalt skal græsslåningen sidste gang ske i oktober måned. Hvis efteråret er lunt, kan det nogle gange komme på tale at slå plænen helt ind i begyndelsen af november måned. Som tommelfingerregel kan du nogenlunde gå ud fra, at sidste græsslåning falder sammen med slutningen af børnenes efterårsferie.
Husk også at rive bladene af plænen for at undgå sneskimmel hen over vinteren. Sørg også for ikke at slå græsplænen som en golfbane sidste gang i løbet af sæsonen ved græsslåningen.
