Har muldvarpen været en flittig gæst i haven i vinterens løb, har det højst sandsynligt sat sine tydelige spor. Og selvom du måske ikke går voldsomt op i græsplænen, er nu en gang græspartierne, der definerer bedene, og græsgangene man slentrer af fra haverum til haverum.
Så det er lige skrapt nok, når muldvarpen har molestreret det hele og udvisket grænserne mellem bede og plæne. Med andre ord: reparation er nødvendig.
Sådan reparerer du plænen efter muldvarpebesøg
De rigtige frø
Med en lille æske græsfrø beregnet til formålet kommer man – forhåbentlig – langt. Frøene er udviklet til det svære job, det er, at spire mellem etablerede græsplanter og kan selvfølgelig anvendes uanset hvad, der er årsagen til bare pletter i plænen.
Læs også: Kakerlakker i Danmark – sådan bekæmper du dem
Rusk op i plænen
Rusk op i de bare pletter med en rive. Drys frøene ud over pletterne og riv jorden på plads igen.
Vand plænen
Vand de bare jordpletter og riv jorden på plads igen for at skabe kontakt mellem frø og jordbund. Nu går der forhåbentlig ikke så længe, før det igen er til at se, hvad der er bed, og hvad der er plæne.