Gasgriller er fleksible og tilbereder maden hurtigt

Salget af gasgrill er steget voldsomt de seneste år - og det fortsætter. Men hvorfor bruge gas, når du lige har vænnet dig til kul og briketter? Forklaringen ligger i tilgængeligheden - gasgrillen er nemlig nem at bruge i hverdagen, fordi den bliver klar på små 10 minutter.

 

Tænd hurtigt op med en gasgrill

 

En gasgrill er nem og hurtig at tænde. På kun små 10 minutter er den klar til brug, du kan grille lige, hvad du har lyst til – og ikke mindst, hvornår du har lyst til det. Især i hverdagene, hvor det med en almindelig kulgrill kan være svært at finde tid og overskud.

 

Betjeningen er nem på en gasgrill

 

På mange måder minder den om et gaskomfur med ovn, og derfor er grillet mad ikke længere kun mandens domæne – nu kommer kvinderne også ud på terrassen med stegegafler, bøffer og grønt tilbehør.

Grillmad skal ikke smage af kul

 

Formålet med kul og briketter er, at de skal lave varme – ikke andet. Det samme gælder brænderne i en gasgrill; de skal også kun lave varme. Den gode grillsmag opstår, når kødsaft, fedt og de krydrede marinader med mere danner røg og stegeos, som trænger ind i kød,og grøntsager og giver smag til det, du steger. Og lige præcis det opnås lige så nemt med en gasgrill som med en traditionel grill.

Når du køber en gasgrill

 

Din nye grill skal den have en størrelse, der passer til det, du steger. Overvej, om du oftest griller store stege eller bøffer. Tænk over, hvor mange du plejer at grille til, og om du griller andet end kød. Grillen skal have plads nok til både at stege direkte og indirekte.

 

Tjek antallet af brændere

 

Jo flere brændere, jo nemmere er det at kontrollere varmen i de forskellige områder på risten, og samtidig får du mulighed for at tilberede både kød og tilbehør på én gang. På en gasgrill er det risten, der “laver maden” og bestemmer dit niveau på stegningen. Risten har derfor stor betydning for det, du steger.

 

 

Vælg den rigtige grillrist

 

Støbejernsrist afgiver mest varme og skaber dermed perfekt stegeskorpe på kødet. Vælg den, hvis du mest griller bøffer, koteletter og andet, som ikke skal have så lang tid. Støbejernsristen skaber desuden de fine stegemærker, der ofte er kendetegnet for grillet kød.

Emajleret rist og rustfrit stål

 

Begge giver en mere nænsom stegning og er derfor mere velegnede til langtidsstegning. Vælg dem, hvis du mest er til fisk, stege, fugle og brød.

 

Køb flere forskellige riste og skift imellem dem

 

På nogle gasgriller er det desuden muligt at tilkøbe andre typer riste, så du kan skifte mellem støbejern og rustfrit stål, alt efter hvilken mad, du vil tilberede. Spørg din forhandler om hvilket udstyr, der kan fås til din grill.

Forbrug af gas til grill

Det står selvfølgelig i forhold til størrelsen på grillen, hvor mange brændere du har i gang, hvor meget de er skruet op og hvilke vejr- og vindforhold der er. Men en tommelfingerregel er: Når du griller to-tre gange om ugen, bruger du fem-seks flasker a 10 kilo om året. Det koster ca. 200 kr. i genfyldning, hvilket er et noget lavere beløb end det, du ville bruge på kul og briketter. En god idé er at have to gasflasker i rotation, så du ikke løber tør for gas midt under madlavningen.


Husk, når du griller:

  • Grill aldrig over flammer
    Det er vigtigt aldrig at grille over åben ild. Så snart flammerne slår op og rammer kødet, bliver det branket og risikerer at udvikle kræftfremkaldende stoffer.
  • Saml fedtet op
    En gasgrill skal have en stabil opsamlingsplade, der kan lede fedtstof og andre rester – via et fornuftigt dimensioneret hul – til en opsamlingsbakke. Er hullet for lille, kan der dannes propper af brødstykker, kartofler m.m.
Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler