Drømmer du om en ny, lækker grill til sommerens sammenkomster – men vil du samtidig gerne grille på den grønnest mulige måde?
Så tag klimaet med i dine overvejelser på niveau med andre faktorer som smagspræferencer, pris, tidsforbrug og krav til dit grilltalent.
Vi har gjort benarbejdet for dig og fundet fakta frem, så du kan træffe din beslutning på det bedst mulige grundlag.
Den traditionelle kulgrill
Duften af bål og smagen af røg gør, at mange danske haveejere sværger mere eller mindre fanatisk til kuglegrillen – måske er du en af dem?
Men har du klimaet med i ligningen, er det værd at vide, at forskere har regnet ud, at en kulgrill udleder rundt regnet hele tre gange så store mængder drivhusgasser som en gasgrill.
Det gør den, når man ser på grillen over hele dens livscyklus og dermed også på, hvordan selve grillen og brændslet produceres.
Du kan vælge at udskifte kullene med grillbriketter, der har den klare fordel, at de er lavet af træ. Afbrænding af træ ses som tilnærmelsesvist CO2-neutral, fordi afbrændingen kun afgiver den CO2, som træet har optaget, mens det voksede.
Til gengæld koster produktionen af briketterne i høj grad på klimakontoen. Produktionen af grillbriketter alene til Danmark kræver hvert år fældning af træer på et område på størrelse med Møn.
En del af de briketter, du kan købe, er produceret bæredygtigt og kan FSC-mærkes. Dem kan du med god samvittighed lægge i grillen.
Men Verdensnaturfondens undersøgelse fra 2020 viser, at fem ud af syv af de grillbriketter, der ikke er FSC-mærket, indeholder tropisk træ. De kan altså være produceret i lande uden regulering, hvor produktionen forårsager afskovning og ikke mindst forurening med metan, en anden alvorlig drivhusgas.
Gasgrillen
Gasgrillens popularitet er steget så meget i det seneste årti, at det nu er vores foretrukne grillmetode. Og det giver god klimamening.
Selv med tanke på, at en gasgrill er mere teknisk og dermed mere klimabelastende at producere end en kulgrill, er gasgrillens samlede CO2-aftryk set over hele dens levetid op mod to tredjedele mindre.
Afbrændingen af flaskegas i en gasgrill udleder også CO2 – mere end grillbriketter gør – og her er der endda tale om afbrænding af et fossilt brændstof, altså en naturressource, som ikke fornyes.
Til gengæld har gassen en væsentligt højere energitæthed end grillkul, og det betyder kort fortalt, at du får mere varme ud af hvert kilo brændsel. Samtidig udleder flaskegas næsten ingen sod eller andre skadelige partikler.
Produktionen af gas til grillen er som udgangspunkt heller ikke voldsomt klimabelastende. Den flaskegas, der bruges i en gasgrill, er nemlig et biprodukt af olie- og naturgasproduktionen. Eftersom vi ser alvorlige prisstigninger på naturgas og olie i øjeblikket, kan vi nok også forvente, at flaskegassen følger med op i pris, så det skal du have in mente, når du køber ind.
Men klimamæssigt giver det altså god fornuft at investere lidt mere og indkøbe en gasgrill.
Træpillegrillen og elgrillen
Hvis du er lidt af en grillgourmet, er det måske værd at foretage en noget større investering. Træpillegrillen er på vej ind på det danske marked, og selvom investeringen i selve grillen er noget større, så signalerer det både gastronomi- og klimaekspertise at grille med træpiller. De er bæredygtigt produceret som et biprodukt fra tømmerindustrien, og de fås i mange varianter, der også giver den røgede smag, som kulgrillstilhængerne prioriterer højt.
Lyder træpiller lidt for overvældende, kan du grille uden bøvl og uden flammer, hvis du vælger en elgrill. Den er nem at bruge, fordi den bare skal i stikkontakten, og så er den lettere at gøre ren. Men pas på, hvis du inviterer en rigtig grillnørd til fest. Tilberedning uden flammer er for mange kendere bare ikke ’rigtig’ grillmad, og for de fanatiske grillentusiaster er den ganske let brændte overflade på bøfferne er et must.
Uanset hvilken grilltype du er blevet varm på, så lad være med at købe den største grill, du kan finde, bare for at imponere naboen.
Hvis du vil reducere klimabelastningen, så se grundigt på familiens behov og vælg den grill, der passer i størrelsen til jeres hverdag. Jo større grillfladen er, jo mere energi skal du nemlig bruge for at varme den op.
| Tid | Smag | Grilltalent | Pris | Klimabelastning | |
| Kul/briketter | Mindst 30 minutters forberedelse | Den traditionelle røgede smag | Brugen af grillstarter og reguleringen af temperatur kræver en del af kokken | Fra få hundrede kroner og op | Briketterne koster på klimakontoen |
| Gas | Klar på fem minutter | Flammegrillet, men bålsmagen mangler | Tænd for gassen og reguler flammerne med drejeknap | Mindst et par tusind kroner | Udleder CO2, men gassen produceres klimarimeligt |
| Træpiller | Kræver ti minutters opvarmning | Særlige træblandinger giver smagen af bål med ekstra gourmetfaktor | Nem optænding og helt præcis styring af afbrænding via wifi | Fra 8.000 kr. til 25.000 kr. for den helt store model | Bæredygtigt brændsel, men grillen kræver avanceret produktion |
| El | Fra 0 til 100 på et minut | Tænk udendørs grillpande | Sæt den i stikket og kør | Op til 3.000 kroner | Udleder ingen CO2 |
Grønnere grill – for dig, der har udstyret allerede:
- Hav bøffer og pølser parat, når grillen er klar, så du ikke spilder varmen
- Grillbriketter kan modsat kul genbruges, hvis du stopper forbrændingen, når maden er færdig – luk spjældene i kuglegrillen
- Køb altid FSC-mærkede grillbriketter
- Brug en grillstarter for at sikre, at briketterne opvarmes jævnt og effektivt
- Tænd kun for det nødvendige antal brændere, hvis du griller med gas
- Vedligehold din grill, så dens levetid bliver så lang som muligt
