Lækker mad til en grillaften
Barbecuegris med nudler og mangosalat 4 pers. Det skal du bruge: 500 g skinkemignon eller svinemørbrad 1 fed knust hvidløg 1⁄4 dl sød soja 1 spsk. risvin eller tør sherry 1⁄4 dl hoisinsauce 250 g risnudler
Mangosalat: 4-6 forårsløg 1-2 store chilier 1 mango 1⁄4 dl limesaft 1⁄4 dl fishsauce 1 bdt. frisk Sådan gør du: Lad kødet trække i en marinade af hvidløg, soja, risvin og hoisinsauce i mindst 30 min. i køleskabet. Grill kødet ved indirekte varme eller ikke for tæt på gløderne i ca. 25 min. Tilbered nudlerne som anvist. Snit forårsløgene fint, flæk chilien, fjern kernerne, og skær kødet i tynde strimler. Skær mangokødet fri af stenen, og skær det i tynde skiver. Vend forårsløg, chili og mango i en dressing af limesaft og fishsauce. Drys godt med frisk koriander før servering.
 Burger med raita og karrykartofler 4 pers.
Det skal du bruge: 500 g hakket oksekød (10-12% fedt) 1 spsk. karry salt og peber sprød salat, gerne forskellige slags 4 naanbrød
Raita: 1⁄2 agurk salt 200 g græsk yoghurt 1 bdt. finthakket frisk mynte 1 knsp. stødt koriander lidt peber Karrykartofler 3⁄4 kg små kartofler 1 spsk. karry evt. 1 spsk. sesamfrø olie salt
Sådan gør du: Bland kødet med karry. Del og form 4 store, flade bøffer. Skrub kartoflerne, halver de største, og vend dem i karry, sesamfrø, olie og salt. Læg kartoflerne i en bradepande, og bag dem ved 200° i ca. 30 min. De kan selvfølgelig også bages i kuglegrillen ved indirekte varme. Skær agurken i tynde stave, drys med salt, og sæt dem til afdrypning i mindst 15 min. Dup agurkestavene tørre, og rør dem sammen med yoghurt og finthakket mynte. Smag til med koriander og peber. Steg bøfferne i 2-3 min. på hver side ved kraftig varme, og krydr med salt og peber. Lun naanbrødene, og halvér dem. Læg naanbrødene sammen omkring salat, burger og raita. Server resten af raitaen til sammen med kartoflerne.
 Kalkunsandwich 4 pers. Det skal du bruge: 1 lille kalkunbryst (ca. 500 g) salt og peber basilikumolie eller olivenolie og tørret basilikum 2 peberfrugter (rød og gul) 4 skiver lufttørret skinke 1 glas grillede artiskokker salat (fx rucola og romaine) ciabatta eller focaccio 2 dl cremefraiche 18% 1 bdt. frisk basilikum salt og peber
Sådan gør du: Kalkunbrystet krydres med salt og peber og smøres med basilikumolie. Halvér peberfrugterne, fjern kernehuset, tryk dem flade, og grill dem på skindsiden, til skindet er mørkt og bobler op. Afkøl, pil skindet af, og skær kødet i strimler. Grill skinkestykkerne, til de er sprøde. Sæt artiskokkerne til afdrypning. Rør cremefraiche og finthakket basilikum sammen. Smag dressingen til med salt og peber. Skær brødet i 2-4 lige store stykker afhængigt af størrelse og appetit, og lun det i ovnen. Grill kødet ca. 30 min ved indirekte varme eller ikke for tæt på gløderne. Flæk brødene og smør dressing på. Læg brødene sammen omkring salat, kalkun i tynde skiver, grillet peber, artiskok og skinke – og dryp dressing på til sidst.  Hakkebøf med grønsager på spyd 4 pers.
Det skal du bruge: 500 g hakket oksekød 1 tsk. knust peber 4 skiver bacon
Remouladesauce: 2 dl cremefraiche 18% 1 lille hakket rødløg 2 spsk. kapers 2 spsk. hakket drueagurk 1 spsk. grønne peberkorn 2 spsk. hakket frisk estragon eller persille salt og peber Grønsagsspyd: 8 små rødløg 4 små fennikler 1 squash 8 store champignoner lidt olie salt og peber Sådan gør du: Bland knust peber med kødet. Del kødet, og form 4 høje bøffer. Sno en skive bacon omkring hver. Rør alle ingredienserne til remouladesaucen sammen, og smag til med salt og peber. Pil løgene, og skær toppen af fenniklerne. Kog de to grønsager, til de er næsten møre. Halver løg og fennikler, skær squashen i tykke skiver, og rens champignonerne. Fordel grønsagerne på 8 spyd, pensl med lidt olie, og krydr med salt og peber. Grill bøfferne i ca. 5 min. på hver side, og grill grønsagsspydene i 3-4 min. på hver side. Server med remouladesaucen.
Af Gitte Heidi Rasmussen, 504 Fotos: Marianne Bjerre |