Guide: Plastik henter lyset ind

Hvis du vil have ekstra meget lys i udestuen eller vindfanget, kan et tag af gennemsigtig plastik være løsningen. Se her mulighederne.

Lær mere om plast, inden du går på indkøb

Inden du går på indkøb, er der lidt, du bør vide om de forskellige typer plast; om de glasklare og de mælkehvide eller blålige tage og om de materialer, tagpladerne er produceret af. Med den viden i hånden kan du nemlig sortere i de mange tilbud og vælge præcis den type tagplade, der passer til netop dit behov.

Der er forskel på plast

På brændeskuret kan du klare dig med billigste blå PVC-plade, på carporten skal taget måske være en anelse mere dekorativt og måske også stærkere. Og til udestuen vil du nok foretrække kanalplade, der består af flere lag, som blandt andet mindsker risikoen for at få dryppende kondens. Du skal altså se på både styrke og farver, når du vælger plasttag.

Når du har truffet dit valg, står du med en tagplade med flere fordele: Plastpladerne er meget lette, og derfor behøver din carport fx ikke at være helt så solid, som hvis du vil lægge et tungere tag på. De kræver heller ikke så meget hældning, før vandet løber af; et par grader er nok. Du skal dog tage hensyn til, om der kan komme til at ligge store mængder sne på taget – for så skal du kigge efter pladerne med størst styrke, fx de buede Fastlock-plader eller kanalpladerne.

Husk desuden inddækninger, så pladeenderne er beskyttet mod sol og slid, og vinden ikke kan suse ind under de lette tagplader og sende dem over til naboen.

Find en komplet guide her.

Kilde: Gør Det Selv

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler