Skal i år være året, hvor du får dig den have, du altid har drømt om? Så har vi det ultimative redskab til dig: haveekspertens trin for trin-guide til den perfekte haveplan.
Kan du lide at eksperimentere i haven, kan du sagtens gøre arbejdet selv, men vil du gerne gøre alt rigtigt i ét hug, kan det være en god investering at få en haveekspert eller havearkitekt på besøg for at vejlede dig om havens potentiale.

Din haveplan i 7 lette trin
1. Mål haven op ved at skridte af standen af fra alle husets hjørner ud til hækken eller hegnet.
2. Tegn en plan af haven på et stort stykke papir. Det er bedst, hvis målestoks forholdet på din haveplan er mindst 1:100, det vil sige, at 1 centimeter svarer til 1 meter. Ternet papir, hvor hvert tern svarer til en meter, er en nem måde at skabe overblik på.
3. Tegn huset ud på plantegningen – og også gerne rummene og vinduerne. Det giver en god fornemmelse af, hvor dan huset åbner sig mod haven, så du kan planlægge haven i sammenhæng med huset og udsigten fra det.
4. Kopiér haveplanen i flere eksemplarer, så du kan eksperimentere med forskellige indretninger af haven.
5. Tegn herefter vigtige haveelementer, som du ønsker at bevare – eksempelvis træer, buske, bede, terrasser og redskabs skure – ind på planen.
6. Markér på tegningen, hvordan sol og skygge falder i haven på de tidspunkter af dagen, hvor du bruger haven mest.
7. Tegn din nye drømmehave – og gå i gang!
Når din haveplan er klar
Når du har tegnet din plan og indkøbt dine planter, skal jorden gøres klar, eventuelt vendes med noget kompost.
Stil planterne på deres kommende placering, før du planter dem ud.
Når du har plantet ud og vandet, er det bare at vente på, at haven gror til.
