Et træ i pil

Netop nu skyder pilen, og du kan lave en smuk, levende pileskulptur til terrassen.

Foto:Finn BrassenAt flette i pil har længe været populært, men nu kan du også flette i levende planter, som kan pynte på terrassen, foran døren eller i haven. Her har vi valgt at vise eksempler på opstammede “træer” i pil, som du kan flette og plante i jord eller krukke.

Sådan gør du
Tegning 1 | illustration: Sine Jakobsen
Bind alle 14 pile sammen i rodenden med tynd pil til formålet. Husk at lægge den ene gule pil yderst i bundtet. Lås enden på den tynde pil ved at lægge den på langs med bundtet, og sno resten af grenen rundt om bundtet. Sno nu den gule pil hele vejen rundt (tegning 1)

Tegning 2 | illustration: Sine Jakobsen
Bind herefter alle pile sammen i topenden.
Klip topenderne i forskellige længder (tegning 2), så der er plads til, at skuddene også kan gro fra de pile, der er inderst i bundtet.

Du skal bruge:
• Ca. 13 tykke, friske pile i str. 1,8-2 m (fx dugpil).
• 1 frisk pil 1,8-2 m (fx gul alba).
• Tynd pil til sammenbinding.

Du kan se mere her
De smukke piletræer har vi fundet i bogen Levende Pileflet af Sine Jakobsen. Den er udkommet på forlaget Olivia, og bogen har spændende løsninger, farvefotos og masser af gode råd til arbejdet.
Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler