Hvis du vil designe dit helt eget højbed, er savværket et godt sted at købe materialerne. Her er træet råt, rent og uden imprægnering, der måske ellers kan ende i jorden, hvor du dyrker dine grøntsager.
 |
|
| Jordsnapperen er genial til at grave stolpehullet. |
Kom godt fra start
- Start med at måle bedet op, så du har længden på de fire sider, og mål dig frem til en minimumshøjde for hver af bedets fire sider.
- Regn med, at plankerne ligger som “hele skiver” af et træ, hvor der er bark på begge kanter. Bredden kan variere ganske meget, afhængigt af træets størrelse.
- Hvis jordstykket, hvor bedet skal stå, skråner lidt, er det derfor en god idé at måle en minimumsbredde til hver ende af plankerne. Måske gør det ikke noget, at en af plankerne er smallere i den ene ende.
- Når du har målt omhyggeligt op, skal du ud på savværket og finde fire egnede planker. Det kan ikke gøres over telefonen. Du skal temmelig sikkert med ud og gennemgå et par bunker, før du finder det helt rigtige træ.
- Køber du 2”-planker, får du et solidt bed, der ikke buler ud, når jorden presser på indefra.
- Du kan få savværket til at save plankerne ud på længde og bredde. Læg gerne 10-20 cm til længderne, så har du lidt ekstra, når plankerne skal passes til.
 |
|
| Uhøvlede planker passer godt til den naturlige have. |
Bark eller ej
- Overvej, om du vil have savværket til at save barkkanten af plankerne. Du kan evt. få savet plankerne lige på den side, der skal stå på jorden, så er de nemmere at passe til.
- Lader du barkkanten sidde på den kant, der kan ses, -giver det et flot, naturligt look. Køb også fire stolper til hjørnerne, fx 4” x 4”. De skal helst graves 60-70 cm ned i jorden for at stå godt fast.
- Når planken er savet til, skal den tvinges ind til stolperne med skruetvinger. Det kræver lidt tålmodighed og en mukkert at få de store planker ordentligt på plads. Måske skal planken op en gang til, hvis der skal graves jord af.
Rund hjørnerne
- Slut af med at runde hjørnerne med en elhøvl eller en båndsliber. Det giver en flot afslutning på bedet og gør hjørnerne stærkere. Hvis der er et hjørne, der ikke er blevet så fint tilpasset, kan det også reddes med elhøvlen.
Kredsløb
- Når plankerne engang er rådnede, kan de smides på komposten eller ned bagest i haven, så formulder de og gøder jorden og indgår i naturens eget kredsløb.
- Hvis du bygger et bed af -imprægneret træ, skal resterne køres på genbrugspladsen, når træet forfalder.
- Vælg en træsort der holder
- Spørgsmålet om træsort handler både om holdbarhed, udseende og pengepung.
- Eg og robinie er absolut de bedst egnede træsorter til jordkontakt med en holdbarhed helt op til 25-30 år.
- Vær opmærksom på, at eg skal være lagret for at holde i jorden. I frisk eg står træets porer åbne, så vand kan trænge ind og få træet til at rådne.
- Douglasgran og lærk har en levetid med jordkontakt på mellem 10 og 15 år. Skovfyr kan normalt holde omkring 10 år. Bøg er særdeles uegnet. Det går der hurtigt svamp i.
- Forhold som kvaliteten af træet, dimension og lokale jordforhold spiller en stor rolle for holdbarheden.
- Prismæssigt er eg og robinie en dyrere løsning.
Sådan gør du:
- 2”-planker kræver et par stærke m/k’er til at løfte, skubbe og save.
- Start med at måle op, og sæt en stolpe i hvert hjørne. Brug en “jordsnapper” til stolpehullerne. Det er med stolperne, du bestemmer, hvor lige bedet bliver; så mål grundigt op!
- Næste skridt er plankerne. Tag dem én ad gangen og pas dem til. Plankerne kan graves lidt ned i jorden, til højden passer til den foregående planke. Læg den første planke på plads, flugt den med stolpen i den ene ende, og mærk op, hvor den skal saves af. Brug et vaterpas, når du mærker op, så hjørnet bliver i vater.
Tips
Bolt bedet sammen med 10 mm galvaniserede bræddebolte. Hvis du skruer en klods fast på et strategisk sted, kan skruetvingen trække en planke på plads uden at trække jordstolpen skæv.
