Sådan skaber du hyggeøer udendørs

Hvis du anlægger flere små terrasser og lignende i haven, får du spændende rum og større glæde af dit haveareal.

Umiddelbart virker tanken om en stor terrasse attraktiv. Så er der plads til det hele på én gang: børnenes leg, det store sommerparty, loungesofaen og udendørsgrillen.

Men en stor terrasse kan også ende med at blive lidt gold og mindre hyggelig i hverdagen – og hverdag er jo det, der er mest af. Det kan også være svært at skærme så stort et areal af for vinden – ligesom terrassen jo ikke kan flyttes, når solen forsvinder. Så hvis du planlægger at få fast grund under fødderne, bør du overveje at anlægge to eller tre mindre terrasser på fx 3 x 3 eller 4 x 4 m i stedet for én stor.

Fordele med små terrasser

De små terrasser har flere fordele: De kan fungere som rene hyggeøer og -kroge i haven på samme måde som læsehjørnet i den store stue. De kan følge solens gang over himlen, så du altid kan finde solen, og du nyder hele tiden din have fra nye vinkler. 

Indret terrasserne forskelligt

Du kan skabe spændende rum i haven ved at lade terrasserne have forskellige former og være lavet af forskellige materialer. Understreg eventuelt mangfoldigheden med vidt forskellige møbler.

Med små rum i haven er det nemmere at skabe læ en kølig forsommerdag Skab hyggeøer ude Hvis du anlægger flere små terrasser og lignende i haven, får du spændende rum og større glæde af dit haveareal.

Find et restparti til en god pris

Til en lille terrasse i baghaven er det også oplagt at vælge vejrbestandige møbler, der kan blive stående året rundt. 

Endnu en fordel ved små terrasser er, at det også vil være mere overkommeligt for dig selv at lægge stenene eller lave træterrassen, når arealet ikke er så stort. Du kan måske også bedre tillade dig at anvende lidt dyrere materialer til fx en af de små terrasser. Der skal jo ikke bruges helt så mange sten eller så meget træ. Derudover er der ofte tilbud på restpartier af belægningssten i et antal, der måske lige netop passer til din lille terrasse.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler