Skab oplevelser og rum i haven

Andre rum er bestemt af, hvordan huset er placeret på grunden. Et hus har mindst to sider, og alle kaster skygge en større eller mindre del af dagen. Det må du tage hensyn til, når du overvejer og beslutter dig for, hvordan din have skal indrettes.

Endelig er der de personlige ønsker. Skal der være plads til at dyrke friske urter og grønsager? Skal børnene have plads til leg og privatliv på deres egne betingelser? Er der fritidsinteresser, som kræver plads udendørs?

 

Nogle af rummene i haven beskæftiger vi os nærmere med på de følgende sider.

Samlingspunkt

Et af havens helt centrale rum er terrassen. Tidligere var den et sted, hvor vi indtog måltiderne og ellers slappede af i en liggestol.

I dag er den et sted, hvor der også er plads til mange af de aktiviteter, som resten af året fylder husets rum. Inde foretrækker de fleste at holde aktivitetsrum og hvilerum nogenlunde adskilt. Ude er det helt anderledes. På terrassen skal der være plads til det hele. Til børnenes leg og til afslapning med dagens avis. Mange flytter køkkenarbejdet ud i det fri, når vejret er til det. Eller investerer i et egentligt udekøkken med blus og vask.

Det er ganske store krav, der således stilles til det, som for mange er havens vigtigste rum. Derfor er der også mange ting, som du skal tage med i overvejelserne, når terrassen skal planlægges, anlægges eller omlægges.

Spisekammeret Selv om køkkenhaven kun består af nogle få bede, er den kilde til oplevelser og glæder. Det er inspirerende at følge planternes vækst, mens du nyder krydderurternes duft og glæder dig til at høste afgrøder. Også for et syns skyld Gør du lidt ud af planlægningen og kombinerer urter og blomster, kan køkkenhaven let blive et af havens smukkeste og mest populære opholdsrum. Størrelsen er ikke så vigtig, men prøv at lege lidt med bedenes form. Skal de være firkantede, runde eller trekantede? Og hvad med retningen af rækkerne? Diagonale rækker i et firkantet bed giver fx ofte en overraskende og dekorativ virkning. Leg også med farver og former. Lad rækker af frisk, grøn salat skifte med rødbladede sorter. Bryd det grønne med bladbeder med knaldrøde ribber. Gør noget ekstra ud af klatrestativet til ærterne, så det indbyder til at plukke af herlighederne. Husk blomsterne Afsæt gerne en del af køkkenhaven til en skærehave med forskellige blomster. Lige til at klippe af og fylde i stuens vaser. Mange sorter blomstrer rigere, jo mere der plukkes af dem

I harmoni med huset

En væsentlig forudsætning for et godt resultat er, at der er harmoni mellem huset og haven.

Husets stil skal afspejles i terrassens indretning, så kontakten hele tiden bevares både funktionsmæssigt og synsmæssigt. En terrasse med udskårne stolper går næppe fint i spænd med et moderne hus i stramme linjer.

Terrassen kan være et intimt, næsten gårdhaveagtigt, lukket rum. Den har gulv og vægge, måske endda loft, hvis forholdene indbyder til det. Den kan ose af frodighed med blomster i bede, slyngplanter op ad mur og hegn eller med et træ midt i rummet.

Men terrassen kan også være et rummeligt, frit og luftigt rum fx med en flot udsigt og mulighed for masser af sol. Det er i sidste ende huset og omgivelserne i øvrigt, der sammen med jeres ønsker bestemmer valget. At kombinere de to typer af terrasser fører sjældent til noget godt resultat.

Læ er vigtigt

De fleste terrasser ligger tæt på huset. Der kan dog være grunde til at rykke en smule fri af det.

Den væsentligste grund er, at der skal være mest muligt læ på en terrasse. Ligger udgangen til den fx tæt på et hushjørne, vil du næsten altid døje med træk, og så er det bedre at gå nogle få skridt længere og komme i ly af noget beplantning. Der kan også være trafik at tage hensyn til. Igen tager en beplantning effektivt af for både støj og nysgerrige blikke.

Husets placering på grunden og eventuelle niveauforskelle har også stor betydning for terrassens funktion som samlingspunkt.

Husk eftermiddagssolen

De fleste ønsker en siddeplads, hvor der er mulighed for at nyde solen i rigtig mange timer. At an lægge terrassen, så den vender stik syd, er nærliggende, men sjældent den bedste løsning. Dels kan der let blive for varmt midt på dagen, og lyset kan virke nærmest blændende, dels vil solen tit forsvinde for tidligt.

En drejning mod vest giver mange ekstra glæder. Terrassen er stadig lun og indbydende, når alle kommer hjem og har tid til at nyde den. Det gælder ikke mindst, efter at vi har fået sommertid her til lands.

Åbning mod vest giver imidlertid et nyt problem: vinden. Den kommer oftest fra den retning her i landet. Afskærmning og beplantning hjælper meget, men det kan godt være vanskeligt at skabe både sol og læ på én gang.

Tørketålende planter til terrassen   Det kan være svært at få planter til at trives på en solrig terrasse. Dels pga. solen, dels siver vandet væk i gruset under terrassen. Her er en række forslag: Buske: Enebær, dværgfyr, syrisk rose, amerikansk syren, perovskia, buskmargerit. Stauder: Brudeslør, husløg, timian, voldtimian, engelskgræs, lavendel, fjernellike, soløje, salvie, alunrod, mandstro, pragtrøllike. Suppler desuden med: Forskellige slags lyng. Elegante prydgræsser, fx thorvaldsens hår og alpehavre.

Størrelse og form

En terrasse skal være rummelig, så der er plads til forskellige aktiviteter. Det er irriterende at skulle kante sig rundt om møbler og andet inventar. Men den skal heller ikke være større end nødvendigt. Det vil kun give algedannelser på de områder af terrassen, der ikke bliver brugt, og du får flere fuger at rense.

I mange tilfælde er det forholdene og huset, der bestemmer størrelsen på terrassen. Mindst 25 kvadratmeter skal du dog i reglen regne med til en terrasse, der skal være mere end en enkel siddeplads med et lille bord og et par stole.

Er du i tvivl om størrelsen, så sæt havemøblerne ud på jorden sammen med krukker og de andre ting, du ellers ønsker at omgive dig med på terrassen. Lad det hele stå et par dage, inden du træffer den endelige beslutning.

Formen på terrassen er i høj grad en smagssag. Med geometriske former går det dog aldrig helt galt. Hel- og halvcirkel, kvadrat og rektangel fungerer altid – også til eventuelle bede på terrassen. Planternes frie former vil hurtigt mildne det lidt stive præg, der kan være over din nyanlagte terrasse.

En hygge- og læsekrog

På en bagende varm dag er det velgørende at kunne trække sig tilbage til en kølig og skyggefuld krog. Der skal ikke meget plads til for at skabe det lille fristed. En snes kvadratmeter er tilstrækkeligt. Der skal heller ikke mange træer til. Tre lette træer er nok – eller nogle store buske, som evt. kan stammes op. Den afslappende stemning handler først og fremmest om det flimrende spil af lys og skygge, om frodige, bunddækkende bladplanter, om diskrete blomster i “tilfældige” grupper.   Beskær eller plant nye Måske er der allerede et hjørne i haven med nogle kraftigt voksende buske af den gammeldags slags som fx syren, guldregn, kornel eller hassel. Hvis de alligevel er ved at være lidt for store, får du “oasen” næsten foræret. Så er det kun et spørgsmål om at beskære, så der kommer lys og luft omkring stammerne, og derefter underplante. Ellers må du plante dig til den. Tre til fem træer helst af samme slags, afhængigt af den plads, der er til rådighed. Vælg letløvede træer, som også om en årrække vil være beherskede i størrelse. Forbered jorden Først skal jorden i den nye skyggekrog renses for flerårigt ukrudt. Lad den gerne hvile sommeren over, og brug hakkejernet flittigt og ofte. Start derefter med planter, der hurtigt dækker bunden gennem udløbere, eller som sår sig selv. Plant tæt, så de skygger for jorden og hindrer frøukrudt i at spire, og flyt efterhånden ud, så større flader dækkes. Bispehue, lungeurt, lærkespore, småhjerte og pileurt er også nogle af de lave, blomstrende bundplanter, som egner sig fint til en skyggefuld bund. Vand om nødvendigt i tørre perioder. Navnlig eksisterende buske tager godt for sig af vand og næring, og nyplantede træer skal alligevel vandes den første sommer. Dæk om efteråret bunden med visne blade, som luner, holder på fugtigheden og forbedrer jordstrukturen. Blade giver fylde Bregner, funkia, bronzeblad og kæmpestenbræk er bladplanter, som giver fylde til bedet. Og ind imellem er der sikkert plads til mellemhøje blomster som akeleje, storkenæb, fingerbøl og storkonval for blot at nævne nogle få. Mulighederne er nærmest ubegrænsede. Plant en æblelund Æbletræer er velegnede som det bærende element til den lille hyggekrog, selv om deres høstfarve ikke er noget at skrive hjem om. Vælg forskellige sorter af æbler, så de gensidigt kan bestøve hinanden.