Plant krydderurter i krukker
Nu er det blevet så lunt, at krukker og baljer kan plantes til med sommerblomster. Men sommerblomster er ikke alene om at gøre sig godt i krukkerne på terrassen. Krydderurter er også fantastiske krukkeplanter. Det er nemlig smart at have et godt udvalg lige ved hånden, der hvor der grilles og spises, og samtidig er de dejlige at se på og dufte til.
Forskellige krydderurter i samme krukke
Jord og vanding til krydderurterne
Begynd med at stille krydderurterne i vand, så de kan suge masser af vand til sig, før de skal plantes om. Vælg en stor krukke eller balje og tøm den om nødvendigt for planterester og gammel jord. Du skal altid plante nye planter i ny krukkemuld for at være sikker på et godt resultat. Fyld jord i krukken og hæld vand på, mens du ælter jorden med hænderne. Jorden er tilpas fugtig, når der pibler vand ud mellem dine fingre, når du klemmer en klump jord i hånden.
Placering og gødning
Plant planterne tæt men ikke så tæt, at potteklumperne støder sammen. Sørg for, at der er jord mellem de enkelte planter og også mellem potteklumper og krukkevæg. Det er en god ide at give krydderurterne en madpakke med i form af langtidsvirkende gødning, der puttes ned i jorden. Så behøver du ikke huske på, at gødning er en forudsætning for flotte krukker. Vand grundigt efter plantning og stil krukken der, hvor du både kan glæde dig over synet, duften og smagen.
Den nemme: Høst og beskær ribsbusken
Den svære: Tynd ud i frugten
Blomme-, æble- og pæretræer sætter langt flere frugter, end de har kræfter til at udvikle. Hjælp dem til en kvalitetshøst. Fjern så mange frugter, at der er 5 cm mellem blommerne og 15 cm mellem æblerne og pærerne.
Gode tips i juni
Plant agurker i drivhuset
Knib tomatplantens sideskud
Hyp kartoflerne igen
Hak nyspirede ukrudtsplanter løbende
Sæt stueplanter som hawaiiblomst og kalanchoe på fri fod i krukkerne
Fjern vildskud fra rosernes basis
Høst krydderurter til tørring
Så pluksalat og rucola igen
Plant kål og porrer
Klip forårsblomstrende stauder ned
Knib visne blomster af løgvækster
Klip buksbom
Giv plænen gødning
Vand køkkenhaven i tørre perioder
Vand nyplantede træer og buske
Knib visne blomster af rododendron
Stop høst af asparges til sankthans