Planterne får de bedste vilkår
Der skal være plads mellem frugterne
Det samme gælder æble-, pære- og blommetræer. I begyndelsen af juni aborterer de en del af de overskydende frugter, men ofte er der stadig for mange tilbage. Da må de overskydende frugter knibes eller klippes bort, selv om det gør helt ondt. Husk, du får færre men større og bedre frugter ud af øvelsen. Brug den tommelfingerregel, at der skal være cirka en håndsbredde mellem de tilbageværende frugter.
Vand haven i regnvejr
Det bedste tidspunkt at vande have på, er faktisk, når det regner. Dels sparer det på vandet, fordi fordampningen er i bund, dels får du en bedre vanding ud af det, fordi regnvand og vandingsvand i fællesskab fylder rodzonen op.
Det er langt bedre for planterne sammenlignet med sporadisk sjatvanding, der typisk kun gør det øverste jordlag vådt. Dermed søger rødderne ikke i dybden, og dermed er de langt mere følsomme for efterfølgende udtørring end grundigt vandede planter, hvis rodnet har søgt i dybden.
Plant majs i grupper
Majsblomsterne bestøves af vinden, der bærer pollen fra plante til plante. Hvis planterne står på række, og den fremherskende vindretning i bestøvningsperioden er på tværs af rækken, flyver pollenet bort til ingen verdens nytte, og du får ingen majskerner. Sørg derfor for at så eller plante majs i grupper i stedet for på række. Der skal være 40-50 cm mellem planterne.
Grønne tips nu
Hyp kartoflerne
Hold ukrudtet nede
Gød krukkeplanterne
Knib tomatplanternes sideskud
Knib visne blomster af sommerblomster
Fjern vildskud fra roser
Gød plænen
Foryng forsytia
Høst krydderurter til tørring
Beskær rododendron
Plant dahlia ud
Knib første blomst i peber og chili
Læs også: Blommetræer – Få tips til at dyrke blommer med succes