Flere hotte udemøbler

Lad nye møbler forvandle haven til dit andet hjem, og hyg dig sommeren lang.

Madlavning i det fri
Udekøkkener er på hastig fremmarch i danskernes haver. Dette er af gyldent teaktræ med god bordplads, hylde og plads til kuglegrillen. Modulet koster 5.850 kr. og fås også med håndvask og vandhane. Hør mere hos Faxe Design, tlf. 49 76 01 01. Sofabord med plads
Et sofabord er et must, hvis du vil undgå alt for mange ture ind og ud af huset. De praktiske rum kan bruges til bøger, blade, tæpper, glas osv. Bordet måler 90 x 90 x 45 cm og koster 2.499 kr. Der hører en glastop til 349 kr. til. Ring til Sega, tlf. 70 20 10 72.

Tid til kaffe
Bordet og de to stole er lige til en kop kaffe i et lunt hjørne af haven. Møblerne hedder Orbit og er af teaktræ og stål. De fås også med sæde og ryg af sort rattan. Bordet måler 60 cm og kos ter 1.660 kr. Hør mere hos Kircodan Furniture på tlf. 45 56 00 00.

I læ for vinden
Den eksotiske bambusskærm kan både bruges som læskærm og “omklædningsrum”. Den måler 180 x 200 cm og koster 2.475 kr. Hør mere hos Excel på tlf. 36 46 22 00.

Slap helt af
Man kan næsten forsvinde ned i denne store solstol fra serien Kingston. Den er sagen både til at solbade og læse i og til at putte sig i med et stort tæppe. Stolen er af kunstfibre, fås i 3 farver og koster 6.249 kr. Ring til Cane-line på tlf. 66 15 45 60.

I palmebladets skygge
Målret skyggen med det kunstige palmeblad, der sidder på et spyd, du kan stikke i jorden eller i parasolfoden. Ligesom stolene er det lavet af de holdbare Hularo-fibre. Stolene, der kan stables og bruges både inde og ude, koster 1.030 kr. og palmebladet 1.320 kr. Hør mere hos Sika Horsnaes, tlf. 66 15 85 24.

En puf til plænen
Hvis du gerne vil være tæt på naturen, er denne puf sagen. Det er som at sidde på græsset – bare ikke så hårdt. Globulo er af blødt kunststof, 22 x 70 cm, og koster 2.847 kr. Ring til Hultmann Interior, tlf. 86 91 22 44.

Parasol med vokseværk
Prostor er et specielt parasolsystem. Du kan nøjes med en parasol, og når du får gæster, kan du hurtigt sætte op til fire parasoller på samme stang. Så har du én stor parasol på 25 m2. Parasollerne fås i seks farver og koster fra 10.995 kr. Ring til Juroni på tlf. 45 66 22 70.

Pinterest Instagram Print

Mest læste artikler