![]() |
Sådan fæstner du hængekøjen. Læg et tov sammen, så du har en løkke. Tag løkken rundt om stammen/pælen og før enden igennem løkken. Fæst nu øjet i hængekøjen med et flagknob.
|
Pæle i jorden, kroge i facaden eller på stel
Har du ikke egnede træer i haven til en hængekøje, kan du grave to pæle ned. Eller du kan skrue nogle solide kroge ind i en bjælke på redskabsskuret eller i facaden på dit hus. Du kan også købe hængekøje på stel, som kan placeres hvor som helst på terrassen eller haven. En hængekøje på et mobilt stativ er dog ikke egnet til, at børn kan lege i den. En hængekøje egner sig til skygge eller til et sted, hvor du kan nyde en god udsigt. Vær dog opmærksom på, at det ikke er et sted, der blæser meget.
Brug også hængekøjen indendørs
Hængekøjen er ikke kun god i haven eller på terassen. Den kan også fint bruges i stuen, på børneværelset eller i hjemmekontoret til pauserne. Du kan sætte kroge i væggen, som du kan sætte din hængekøje op i. Du skal dog sikre dig, at krogene er fæstnet solidt.
Forskellige typer af hængekøjer
Hængekøjer findes både i net og stof. De mexicanske net-hængekøjer er fremstillet af bomuldstråde, der er snoet ind i hinanden, uden at der fæstnes med knuder. Det giver en behagelig elastisk og fleksibel hængekøje. Brasilianske hængekøjer er lavet af bomuldsstof, der giver en fastere understøttelse af kroppen. Disse hængekøjer er mere solide til leg. Der findes også danskproducerede hængekøjer af materialer, der tåler det danske klima og derfor kan hænge ude hele sommeren, uden de mørner.
![]() |
En hængekøjestol er
|
Bred hængekøje giver mere komfort
Du kan få hængekøjer, der kun er beregnet til en person, og du kan få familiekøjer, der er ekstra brede, så der er plads til mange. Generelt set får du større komfort, hvis du vælger en bred hængekøje, hvor der er plads til, at du kan ligge diagonalt. Med meget stof tilpasses trykket efter din krop. I en smal hængekøje vil det i højere grad være kroppen, der skal tilpasse sig hængekøjen.
Sådan sætter du pæle op til hængekøjen
1. Brug to pæle af fugtbestandigt træ (robinie, varmebehandlet eller imprægneret).
2. Pælene skal være tre meter lange og have en diameter på mindst 12 cm.
3. Brug et pælebor til at grave to huller med en dybde på en meter og en afstand på 4-5 meter.
4. Placer pælene i hullet, så 2/3 af pælen stikker op, og fyld op med grus eller støb dem fast.
5. Du kan også vælge at placere nogle cementrør i hullerne, som du kan sætte dine stolper ned i og fæstne med kiler. På den måde kan du flytte pælene, hvis du skal bruge pladsen til noget andet.